Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Træning til prostatakræftpatienter øger overlevelsen

Ny forskning peger på, at træning kan reducere dødeligheden for prostatakræftpatienter. Undersøgelsen peger på, at der opnås en ret dramatisk  forøgelse af prostatakræftpatienters overlevelseschancer, hvis de dyrker motion tre timer om ugen.

I 2007 og 2008 (som er de seneste opgjorte tal) fik henholdsvis 302 og 355 mænd med kræft i kønsorganerne  en genoptræningsplan. Kræft i de mandlige kønsorganer dækker over kræftdiagnoser som testikelkræft, kræft i penis og kræft i prostata. Der er cirka 3750 tilfælde af kræft i de mandlige kønsorganer om året, hvor prostatakræft tæller størstedelen af kræfttilfældene. Kun cirka 10 procent af prostatakræftpatienterne får en genoptræningsplan.

Tal, der endnu ikke er færdigbehandlede, peger i retning af, at flere prostatakræftpatienter fik genoptræning i 2009.  Her ser ud til, at cirka 470 mænd med prostatakræft fik en genoptræningsplan. Det er en forbedring i forhold til tidligere. Men det er fortsat for få, når de positive effekter står så klart. For der er meget positive effekter. En undersøgelse fra Harvard School of Public Health og University of California peger på, at tre timer om ugen med høj puls og sved på panden giver 61 procent øget overlevelseschance i forhold til mænd, som ikke motionerer.

Flere undersøgelser i gang
Undersøgelsen giver anledning til endnu engang at understrege, hvor betydningsfuld genoptræning kan være for kræftpatienter – i dette tilfælde prostatakræftpatienter. I Kræftens Bekæmpelse har man med interesse læst undersøgelsen, og her er man ikke overrasket over, at der kan påvises fordele ved genoptræning - i det her tilfælde i form af motion. Det viser anden forskning også. Men det overrasker,  at gevinsten er så stor, som undersøgelsen fra Harvard/ University of California påviser. Blandt andet derfor hilser Kræftens Bekæmpelse velkommen, at der i Danmark nu er igangsat to yderligere studier, der skal undersøge sammenhængen mellem motion og overlevelse for prostatakræftpatienter. Kræftens Bekæmpelse er selv involveret i den ene af undersøgelserne.

Læs mere om prostatakræft og motion 



Af: Ib Lindstrøm, analyse - og dokumentationskonsulent

Sidst ændret: 28-01-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen