Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

40 millioner til kræftrehabilitering i kommunerne

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen uddelte lige før påske 40 mio. kr. til støtte til kommunale projekter om kræftrehabilitering. Puljen er udmøntet i partnerskab med Kræftens Bekæmpelse og Kommunernes Landsforening (KL). Rehabilitering er samtidig et af de områder, lokalforeningerne opfordres til at fokusere på i kontakten til kommunerne.


De 40 millioner kroner gives til 11 projekter, hvor i alt 15 kommuner landet over er involveret. Projekterne har alle til hensigt at oparbejde og forankre viden i kommunerne om, hvordan man tager hånd om de fysiske og psykologiske problemer, mange kræftpatienter har i forbindelse med og efter deres behandlingsforløb.

Modtagerne af de i alt 40 millioner er:

  • Frederiksværk.
  • Gladsaxe. 
  • København. 
  • Vejle. 
  • Sorø. 
  • Ringkøbing/ Skjern. 
  • Svendborg og Langeland i et samlet projekt. 
  • Odense. 
  • Ålborg. 
  • Norddjurs.
  • MarselisborgCentret Århus på vegne af Ny Herning Kommune, Ny Randers Kommune, Skive Storkommune og Viborg Storkommune. 

Indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen fortæller om baggrunden for uddelingen:

- I Kræftplan II peges på rehabilitering af kræftpatienter som en væsentlig opgave for sundhedsvæsenet i fremtiden. I takt med at sundhedsvæsenet helbreder stadig flere kræftpatienter, er der også flere, der står tilbage med fysiske og psykiske gener efter deres sygdomsforløb. Ca. 2/3 af alle helbredte kræftpatienter har behov for rehabilitering i et eller andet omfang. Dem skal vi hjælpe med igen at få en så almindelig hverdag som muligt med så få fysiske og psykiske begrænsninger som muligt.

Fra Kræftens Bekæmpelse fortæller adm. direktør Arne Rolighed:

- Det er meget glædeligt, at der nu sættes fokus på rehabiliteringen af kræftpatienter i kommunerne. Via Kræftens Bekæmpelses videnscenter Dallund sørger vi for, at de positive erfaringer fra de kommunale kræftrehabiliteringsprojekter løbende indsamles og formidles.



  • Redigeret af Morten Lykkeberg, kommunikationskonsulent

Sidst ændret: 12-04-2007


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen