Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Min mening om engagement i foreningslivet |
|
Formand Carol Tornow fra Svendborg har skrevet et indlæg om det at være frivillig, som også har været bragt i Fyns Amtsavis. Indlægget giver et stærkt bud på, hvorfor det er det hele værd at engagere sig i foreningslivet og skaber mere energi til bl.a. det daglige arbejde.
Jeg har haft den store glæde at se lokalforeningen af Kræftens Bekæmpelse i Svendborg gro og blomstre i de sidste år. Vi har vældig ’gang i den’ - der er masser af kreativitet, nye ideer og lyst og gå-på-mod. Der er altid nogen, der er villige til at påtage sig opgaver, også de mere kedelige; grupper og udvalg opstår over natten, og vi får meget fra hånden uden synderligt besvær (jo, vist koster det tid, men ikke besvær). Alt dette gør bestyrelsesarbejdet sjovt. Vi har undret os over, hvor let det er gået, og vi har selvfølgeligt diskuteret dette.
Frihed
Vi har næsten alle fast arbejde og kender stress-følelsen fra arbejdsdagen. Mange af os er ansat i det offentliges store ’firmaer’. Vi har travlt, og det frivillige arbejde fylder i perioder meget. Vi mangler hænder og må ofte vente med nogle af de tiltag, vi kunne tænke os. Men vi tager det med oprejst pande. Men hvorfor er det frivillige arbejde så, så sjovt i forhold til vores faste arbejde? Hvorfor gider vi tage det ekstra træk der skal til - og oven i købet i vores dyrebare fritid?
Der er selvfølgeligt stor frihed til selv at vælge opgaver, men det har vi også på det moderne arbejdsmarked.
Inspirerer hinanden
Forklaringen skal efter min mening findes et andet sted. I det frivillige arbejde opstår en ide, og så starter vi dér, naturligvis efter overvejelse over ressourcer etc. Ideen udvikles under en eller mange snakke, vi inspirerer hinanden gensidigt, vi bliver begejstrede. Vi har ikke det endelige mål for øje, men en klar retning, kursen er lagt. Vind og vejr spiller os ind imellem et puds, og så må vi justere. Det lærer vi noget af. Den endelige kurs, der tager højde for strøm og vindretning, udvikles undervejs, og så er det, at det bliver sjovt. De uventede udfordringer giver mulighed for overraskelser, glædelige som negative - vi deler dem alle - og kommer på den måde til at kende hinanden godt. Og pludseligt er vi der, ved en ny og spændende kyst. Vi er klogere, og målet er nøje justeret til lige-nu-og-her behovet, og vigtigst af alt – vi har begejstringen i behold. Vi arbejder i tillid til hinanden og tør lidt mere næste gang.
Indholdet er jo det man brænder for
På vores arbejde får vi også gode ideer, men inden vi kan komme i gang med dem, skal de beskrives som projekter, og før selve denne fase, skal der ligge en ansøgning om tid til at udfærdige den minutiøse projektbeskrivelse. Tiden går - et år er ikke usædvanligt, inden man kan begynde at se på selve indholdet, som jo er det man brænder for. Ilden er nu kølnet. I projektbeskrivelsen er der altid et mål, og så er resten slavearbejde. Et retlinet stykke man skal gå, man ved, hvad det ender med, og hvordan man kommer derhen, altså er der ikke mulighed for svinkeærinder, eller andet der kan overraske eller inspirere undervejs. Kreativiteten, det legende, er dermed taget ud af vinden i sejlene. Vinden er flovet og kysten er ikke længere så interessant, for vi jo har beskrevet den for længe siden.
Der er selvfølgelig fin kontrol i alt dette, men spørgsmålet er om resultatet bliver bedre og/ eller billigere?
Bliv frivillig, det er sjovt og gi’r energi til dit daglige arbejde.
Af Carol Tornow, formand – Svendborg Lokalforening
Nøgleord på siden: