Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Ny lokalforening stiftet i Syddjurs |
|
Nu er det ikke længere dem og os. Vi er i gang med at skabe holdånd og en vi-kultur for alle. Et godt og langstrakt forarbejde har æren for en smertefri start.
Syddjurs kommune bliver dannet af Rosenholm, Rønde, Ebeltoft og Midtdjurs kommuner. Lokalforeningerne i disse fire kommuner har igennem lang tid og ved flere møder drøftet det fremtidige samarbejde i den nye kommune. Den nye formand Ejnar Pedersen fortæller, at dette gode og langstrakte forarbejde har meget af æren for, at selve den stiftende generalforsamling og det konstituerende møde gik ganske smertefrit.
Pænt fremmøde
Der blev holdt stiftende generalforsamling mandag den 18. september med pænt fremmøde. Og alle kendte bestemt ikke hinanden på forhånd. Der blev valgt syv medlemmer til bestyrelsen. Tre af de "gamle" kommuner fik to repræsentanter og den sidste fik én.
Efterfølgende konstituerede bestyrelsen sig. Det konstituerende møde var præget af dialog, siger Ejnar, der var en god debat om, hvilke forventninger de enkelte bestyrelsesmedlemmer har til hinanden.
Ejnar Pedersen fortæller, at arbejdet i den nye bestyrelse bestemt ikke kommer til at ligge i dvale. Nu skal vi finde "vores egne ben at gå på", vi skal have etableret et godt samarbejde med lokaludvalgene, og vi er allerede godt i gang med kontakten til den nye Syddjurs kommune.
Lokaludvalg
Alle var enige om at de "gamle" bestyrelser forsætter som lokaludvalg. Men måske skal vi have flere lokaludvalg, som måske kan tage sig af andre og nye opgaver, siger Ejnar. Det skal den nye bestyrelse bl.a. drøfte på det første bestyrelsesmøde d. 27. september, hvor der også skal drøftes sammenkomst for lokaludvalg, forretningsorden og kontakt med kommunen.
Af kommunalpolitisk konsulent Janne Wennerstrøm
Nøgleord på siden: