Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
GÅ I GANG er et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse, Diabetesforeningen, Gigtforeningen og Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI). Samarbejdets mål er at skabe gode muligheder for, at fysisk inaktive kan komme til at dyrke idræt sammen med ligestillede. Aabenraa lokalforening er en af de lokalforeninger, som er med i projektet.

Flere steder i landet er frivillige fra Kræftens Bekæmpelse involveret. Hans Chr. Agertoft, som er formand for lokalforeningen i Aabenraa, er repræsentant for Kræftens Bekæmpelse i den lokale Gå I Gang styregruppe.
Alle kan være med
Tilbuddene i Aabenraa er sat sådan sammen, at alle kan være med. Er der nogen, der har specielle behov eller handicaps, tager vi højde for det, fortæller Hans Christian. Vi håber, at vi med dette projekt kan trække nogle borgere fra Aabenraa kommune væk fra sofaen en gang imellem. Det har vi alle godt af.
Motion og oplevelser kobles
Gå I gang i Aabenraa lagde ud med at tilbyde en byvandringstur i netop Aabenraa. Samtidig med at deltagerne bevægede sig, kunne de høre historier om byen, bygningerne og byens tidligere beboere blandt andet om den uægte kongedatter jomfru Fanny, som en sen nat blev afleveret hos et ægtepar i byen sammen med en pose penge. Jomfruen levede i byen hele sit liv og blev forsørget af kongehuset.
Flere vandringer er planlagt i løbet af året.
Vandspinning
Til september starter Gå I Gang vandspinning i Tinglev svømmehal. Vandspinning foregår på cykler i vandet og giver både god kondition og koordination.
Samarbejdsprojekt
Gå i gang er et samarbejdsprojekt imellem både patientforeninger og idrætsforeninger samt Aabenraa kommunes sundhedsforvaltning.
Nøgleord på siden: