Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

I gang igen efter kræft - ny motions-dvd

Kræftens Bekæmpelses rehabiliteringscenter Dallund har udgivet en dvd med motionsprogram til mennesker, der ønsker hjælp til at komme tilbage til et aktivt hverdagsliv efter en kræftdiagnose.

Vagn Erik Jespersen fortæller på dvd'en "I gang igen efter kræft" om, hvordan han i forbindelse med sin kræftsygdom mistede sin energi og sit gåpåmod. Men ved hjælp af motion genvandt han tilliden til sin krop og fik styrke til at komme tilbage til arbejdslivet.



Motionsprogrammet varer 40 minutter. Kroppen arbejdes
igennem med stræk-, styrke-, balance- og udholden-
hedsøvelser.


Usikkerhed om fysisk aktivitet
På Dallund er fysisk aktivitet en fast del af det rehabiliteringsprogram, man er igennem, når man er på kursus der.

- Mange kræftpatienter beretter om træthed, mangel på energi eller muskel- og ledsmerter efter endt kræftbehandling. Og mange giver udtryk for, at de er usikre på, om man må være fysisk aktiv og i hvilken grad, siger Karen Mark og tilføjer: - At vi kan se, at folk bliver mere og mere motiverede for at være fysisk aktive, når de finder ud af, at de kan mere, end de selv troede. Og mange har efterspurgt muligheder for at lave øvelser hjemme, siger Karen Mark.

Det er baggrunden for, at der nu findes en dvd med et motionsprogram med fysiske genoptræningsøvelser. I programmet, der varer 40 minutter, arbejdes kroppen igennem med stræk-, styrke-, balance- og udholdenhedsøvelser.

- Vi håber, at dvd'en kan hjælpe rigtig mange mennesker i gang igen, så de føler sig bedre tilpas både fysisk og psykisk – og har fået blod på tanden til at fortsætte med at dyrke motion, siger Karen Mark.

To kræftpatienter fortæller
- Vi ved, det er svært for mange at komme i gang. Derfor starter dvd'en med, at to kræftpatienter fortæller, hvordan de har genvundet kræfterne ved hjælp af motion, siger Karen Mark.

Dvd'en koster 50 kr. inklusiv forsendelse og kan bestilles på telefon 6489 1134.

 



  • Af informationsmedarbejder Jytte Dreier

Sidst ændret: 30-03-2007


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen