Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Kommunen lytter til os

Høje-Taastrup Kommune er netop kommet med forslag til en ny sundhedspolitik. En sundhedspolitik som bærer klare fingeraftryk fra Kræftens Bekæmpelse i Høje-Taastrup. I det hele taget oplever Marie Hansen, formand for Høje-Taastrup lokalforening, at kommunen i højere og højere grad lytter til frivillige.

 Temadag i Høje Taastrup. Foto: Birgitte Thorsen, Høje Taastrup Kommune

 Temadag i Høje-Taastrup, hvor Kræftens Bekæmpelse også deltog.

Marie Hansen modtog i sidste uge Høje-Taastrups Kommunes forslag til en sundhedspolitik. Begejstret kunne Marie Hansen se resultatet af en temadag, som hun havde deltaget i tidligere.
- De ting vi påpegede overfor kommunen, såsom en indsats mod kronisk syge - herunder kræftpatienter og sammenhæng i patientforløb - er prioriteret i sundhedspolitikken. Det gør mig glad, at der er kommet noget ud af indsatsen. Vi har gjort en forskel.

Temadag i august
Allerede i august blev de første streger til sundhedspolitikken tegnet. Her holdt Høje-Taastrup Kommune en temadag, hvor lokale patientforeninger, praktiserende læger, erhvervsrådet, indvandreorganisationer, ældreorganisationer, kontaktgruppe for socialt arbejde, byråd, hjemmesygeplejersker og embedsfolk var inviteret. På temadagen kom alle med input til sundhedspolitikken.

Nu ligger der så et udkast til sundhedspolitikken, og mandag den 30. oktober mødes en række patientforeninger for at lave et fælles høringssvar til kommunen.

Kommer med andre perspektiver
Lokalforeningen i Høje-Taastrup oplever på mange områder et godt samarbejde med kommunen.
- Både politikere og embedsmænd kan se, at vi kan komme med nogle perspektiver, som de ikke kan komme med. Vi kan gøre kommunen opmærksom på ting de måske ved, men ikke er opmærksomme på. F.eks. fortæller vi hvordan kræftpatienter oplever det at være i en behandling, og ikke have kræfter til at arbejde på fuld tid. De kan være bange for at blive fyret, og samtidig får de ikke helt de tilbud fra kommunen som de er berettiget til; f.eks. at de kan få en samtale med en socialrådgiver og måske arbejde på lidt færre timer en kort overgang siger Marie Hansen.

Udover sundhedspolitikken arbejder Kræftens Bekæmpelse i Høje-Taastrup også sammen med kommunen og en masse andre patientforeninger på at skabe et sted, hvor frivillige foreninger kan holde møder, og også have samtaler med kræftpatienter.

Læs mere



Af Morten Lykkeberg, kommunikationskonsulent

Sidst ændret: 28-08-2007


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen