Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Sundhedscenter blev drøftet på generalforsamling |
|
Ikke mindre end 26 medlemmer var mødt frem, da Region Sjællands nordligste lokalforening blev stiftet i Odsherred den 20. november. Generalforsamlingen var præget af en rigtig god debat – og ikke mindst det kommende samarbejde med Odsherred Sundhedscenter blev drøftet.
Karen Knudsen fra Trundholm lokalforening refererede fra et møde mellem Kræftens Bekæmpelse og sundhedscentret, som havde fundet sted ganske få dage før generalforsamlingen. Udover Karen Knudsen var der på dette møde deltagelse af Jytte Christensen fra Kræftrådgivningen og regionskonsulent Sissel Lindgaard. Der blev bl.a. drøftet oprettelse af en sundhedsbutik, etablering af café, patientundervisning (Stanford), kurser for frivillige i lokalområdet, forebyggelse m.v. Karen Knudsen orienterede generalforsamlingen om, at der var lagt op til et mere kontinuerligt samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og sundhedscentret.
Bestyrelse valgt
Generalforsamlingen valgte en bestyrelse på syv medlemmer, hvor ikke mindre end tre var helt nye i lokalforeningsarbejdet. Herudover blev der nedsat tre lokaludvalg, som dækker de nuværende tre kommuner – og som især skal sikre en god landsindsamling til foråret.
På det efterfølgende bestyrelsesmøde konstituerede man sig med: Karen Knudsen (formand), Lise Højgaard (næstformand), Margit Marcussen (kasserer), Grethe Petterson (sekretær), Dorte Henriksen, Arne Sørensen og Vibeke Larsen (øvrige bestyrelsesmedlemmer).
Lokalforeninger og samarbejdsudvalg landet over
Siden sidste udgave af FrivilligNyt har lokalforeninger i følgende nye kommuner stiftet lokalforening eller samarbejdsudvalg:
Samarbejdsudvalg
Vesthimmerland, Ringkøbing-Skjern (formand Vera Kristensen), Hedensted (formand Kirsten Blume-Schmidt) og Faxe (formand Peer Mogensen).
Lokalforeningsbestyrelse
Jammerbugt (formand Jane Nørgaard), Odsherred, Ikast-Brande, Vejle (formand Ragnhild Hvidt), Viborg, Frederikssund (formand Mette Lauridsen), Lolland (formand Poul Erik Carlsen), Kolding (formand Bent Bruun), Esbjerg, Fåborg-Midtfyn, Haderslev (formand Grethe Kristensen), Middelfart (formand Bjarne Havshøj), Nordfyn (formand Inge Sørensen), Nyborg (formand Allan Nielsen), Sorø (formand Kristian Egebæk Mortensen), Svendborg (formand Carol Tornow), Vejen, og Åbenrå.
Derudover har lokalforeningerne og komitéerne i Norddjurs valgt model 1 - èn lokalforening. De holder stiftende generalforsamling d. 14. december.
Regionskonsulent Sissel Lindgaard og kommunalpolitisk konsulent Janne Wennerstrøm
Nøgleord på siden: