Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

En fælles indsats

Vi er ikke samlet for at skyde på hinanden, men for at høre hvordan det går og blive klogere. Sådan indledte formanden for De Brystopererede, Karen Vejen, en høring i Aalborg om kræftbehandlingen i Nordjylland. Sammen med Nordjyske Medier og Kræftens Bekæmpelse i Aalborg, Hals og Sejlflod havde hun samlet et bredt panel. 150 nordjyder var mødt op for at stille spørgsmål til panelet.

Foto: Morten Lykkeberg

Nuværende Amtsborgmester i Nordjylland og kommende regionsrådsformand kridtede den kræftpolitiske bane op.
- Kræftområdet har aldrig været den store politiske kampplads hos os - for vi er alle enige om, at vi skal yde en stor indsats.
Panelet spændte bredt fra den praktiserende læge over overlægen på onkologisk afdeling til sundhedschefen i Aalborg kommune. Politikerne var også med i panelet fra folketing over regionen/amt til borgmester. Derudover var direktør Arne Rolighed, Kræftens Bekæmpelse, også med i panelet.

Langsomt fra start
Folketingsmedlem Birgitte Josefsen (V) fortalte, at hun politisk arbejder på at begrænse mulighederne for at ryge. For Arne Rolighed synes det også nemt at redde 14.000 menneskeliv om året. Så mange dør af rygning.
Praktiserende læge Leif Kjærulf Christensen kunne fortælle, hvordan vi i Danmark reagerer for langsomt. Allerede i 1970 modtog han et brev fra WHO, om hvor farligt det er at ryge - og først nu i 2006 taler lovgiverne om forbud mod rygning på visse steder.

Hos både borgmester Egon Pleidrup Poulsen og sundhedschef Bente Graversen var der enighed om, at kommunerne nu skal til at lære at arbejde med forebyggelse og et større rehabiliteringsområde.

Fagområder og sammenhæng
Hver især kunne paneldeltagerne bidrage med problematikker om deres fagområde. Overlæge Peter Vejby Hansen startede med at vise overheads, hvor han havde skrevet, at kræft handler om biologi. Dermed mente Peter Vejby Hansen, at det er videnskabelige fremskridt, der kræves for en god kræftbehandling. Samtidig kunne Peter Vejby Hansen fortælle, at mange stillinger på onkologiske afdelinger står ubesatte, så det handler også om hænder.

Direktør Arne Rolighed fra Kræftens Bekæmpelse kunne fortælle, at for kræftpatienter sker der seks til otte skift undervejs, fra at kræften opdages til de skal i gang med rehabiliteringen. Undersøgelsen "Kræftpatientens Verden" peger netop på, at sundhedsvæsnet svigter på en række områder, bl.a. patienternes personlige og medmenneskelige behov. Det betyder en unødig forværring af de lidelser, sygdommen i forvejen har påført patienterne.

Kost
Fra deltagerne i høringen var der også bud på en bedre kræftbehandling. F.eks. rejste en klinisk diætist sig op, og fortalte hvordan hun kan rådgive om kost, og at hun som privatpraktiserende diætist også gerne vil modtage opgaver fra regionen. Blandt paneldeltagerne lød det samstemmende, at kost har en betydning, men hvordan de gode tanker kan omsættes i praksis, stod ubesvaret hen - udover at amtet og Aalbog kommune samlet har tre diætister ansat.
 Foto: Morten Lykkeberg


Paneldeltagere
Medlem af Folketinget Birgitte Josefsen (V)
Amtsborgmester Orla Hav
Borgmester Egon Pleidrup Poulsen
Overlæge Peter Vejby Hansen, onkologisk afdeling
Afdelingschef Bente Graversen, Aalborg kommune
Praktiserende læge Leif Kjærulf Christensen
Direktør Arne Rolighed, Kræftens Bekæmpelse


 



Af Morten Lykkeberg, kommunikationskonsulent




Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen