Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Johnny og Feyzullah

I boligområdet Karlemoseparken i Køge bor der mange nydanskere. Det plejer at være et område, hvor det er svært at skaffe indsamlere. I år fik Johnny Andersen dog hjælp fra Feyzullah Kavalchi. Det gav et godt indsamlingsresultat og mange kontakter til nydanskere.

 

Der bor mange nydanskere i boligområdet Karlemoseparken i Køge, og det har traditionelt været et område, det har været svært at skaffe indsamlere i. De indsamlere, der så har haft ruterne, plejer også at få et dårligere resultat end gennemsnittet. Sådan var det ikke ved årets indsamling, for i år har Køge lokalforening valgt at gribe tingene anderledes an.

Kender ikke Kræftens Bekæmpelse
Johnny Andersen kender Feyzullah Kavalchi fra sin arbejdsplads, og da først Feyzullah fik forklaret, hvad Kræftens Bekæmpelse var, og hvad indsamlingen gik ud på, sprang han til med det samme og påtog sig at være distriktsleder i samarbejde med Johnny Andersen.

- Min oplevelse er, at hjælpsomhed, loyalitet og stabilitet kendetegner de tyrkere, jeg har haft kontakt med. Men de kender ikke Kræftens Bekæmpelse, og selve den måde, danskernes foreningsliv er organiseret på, er også uvant. Derfor må man tage sig god tid til at snakke og forklare”, fortæller Johnny Andersen, og fortsætter:

-Det duer ikke at annoncere, for de kommer ikke af sig selv. Det er den personlige kontakt, der tæller.

På indsamlingsdagen startede Johnny med at spise morgenmad hjemme hos Feyzullah, hvor hele familien var samlet i anledningen. Johnny havde selv en rute i Karlemoseparken, og det var også en særlig oplevelse at banke på dørene hos nydanskerne:

-De vidste, at vi kom. Flere undrede sig over, at det ikke var Feyzullah, der samlede ind hos dem, men så måtte jeg jo fortælle, at han ikke kunne nå det hele, men var i den anden ende af bebyggelsen. Det var så okay…  fortæller Johnny Andersen.

Nydanskere er interesserede
En anden forskel er, at hvor danskere generelt vil blive irriterede eller gå i baglås, hvis man ikke tager et nej for et nej, men begynder at forklare om sagen, så er det ofte dét, der skal til hos nydanskere. De er for det meste interesserede og åbne for at snakke om, hvad det hand¬ler om, og ovenpå en god forklaring kommer der ofte flere kroner i bøtten.
At den formodning er rigtig, blev bekræftet senere på dagen i banken, hvor pengene skulle tælles op. Feyzullahs bøtte indeholdt et beløb svarende til, hvad der normalt blev indsamlet på alle 4 ruter i distriktet! Og resultatet for hele distriktet var tre gange større end sidste år. Så der var vild begejstring i banken.

At det er et område med et kæmpe udviklingspotentiale, er man ikke i tvivl om i Lokal¬for-eningen i Køge. Men det kræver en personlig kontakt til at starte med, og så kræver det, at man vil investere den tid, der skal til, for at forklare, snakke og hjælpe.
Og så er der lige én ting, der står højt på ønskelisten hos Køge Lokalforening: Materiale om Kræftens Bekæmpelse på andre sprog end dansk, som man kan dele ud, og som kan blive diskuteret derhjemme.




Af Merete Rostrup Nielsen, projektmedarbejder i Region Sjælland

Sidst ændret: 11-04-2008


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen