Alle frivillige i Kræftens Bekæmpelse er velkomne til frivilligmøderne, der afvikles over hele landet i septembermåned. Du behøver altså ikke at være medlem af en bestyrelse for at kunne deltage.
Aftenen byder på hyggeligt samvær med andre frivillige, inspiration, debat og ny viden.
På frivilligmøderne kan du deltage i to af aftenens fire workshops med emnerne: Det gode møde, Samarbejde med andre foreninger om lokale aktiviteter, Lokale eksempler på god kræftrehabilitering og Hvor godt kender du Kræftens Bekæmpelse?.
Gode møder er et middel til nå målene og få alle med. Som deltager i workshoppen - Det gode møde - får du gode tips, der vil give ny energi til dine møder. I workshoppen - Samarbejde med andre organisationer - sættes der fokus på det lokalesamarbejde med andre organisationer. Flere steder i landet er samarbejdet i gang. Et positivt samarbejde, der er med til styrke kræftsagen. Kræftrehabilitering er stadig et meget vigtigt emne, og vil du vide mere om den lokale indsats på dette område, er det denne workshop du skal deltage i.
Hvad enten du er ny frivillig i Kræftens Bekæmpelse eller du har været frivillig i mange år får du mulighed for at teste din viden om Kræftens Bekæmpelse i workshoppen, Hvor godt kender du Kræftens Bekæmpelse? Her kan du også høre spændende historier og få information om Kræftens Bekæmpelse gennem tiderne.
Program
Kl. 17.30 Velkomst og præsentation af program og deltagere efterfulgt af musikalsk indslag
Kl. 18.00 Kræftens Bekæmpelse netop nu v. formand Frede Olesen eller direktør Arne Rolighed
Kl. 19.00 Middag
Kl. 20.00 Workshops
Du vil få mulighed for at deltage i 2 af de 3- 4 workshops, der forventes gennemført. Emnerne er:
- Det gode møde
- Samarbejde med andre foreninger om lokale aktviteter
- Lokale eksempler på kræfthabilitering
- Hvor godt kender du Kræftens Bekæmpelse?
Der serveres kaffe og kage mellem de to workshops
Kl. 21.45 Orientering fra regionskonsulentet, evaluering og sang.
Mødesteder september 2008
-Mandag den 1. september, Gram Slot, Slotsvej 54, 6510 Gram
-Tirsdag den 2. september, Brogården, Abelonelundsvej 40, Strib, 5500 Middelfart
-Tirsdag den 9. september, Kræftens Bekæmpelse, Strandboulevarden 49, 2100 København Ø
-Torsdag den 11. september, Pharmacon, Milnersvej 42, 3400 Hillerød
-Torsdag den 16. september, Randers kommunes fritidscenter, Vestergade 15, 8900 Randers
-Onsdag den 17. september, Helnan Phønix Hotel, Vesterbro 77, 9000 Aalborg
-Torsdag den 18. september, Scandic Regina Herning, Fonnesbechsgade 20, 7400 Herning
-Tirsdag den 23. september, Medborgerhuset, Skovvej 2, 4760 Vordingborg
-Tirsdag den 30. september, Holbæk Vandrerhjem, Ahlgade 1B, 4300 Holbæk
Tilmelding
Tilmelding senest 14 dage før det ønskede møde på mail til Birthe Elgaard be@cancer.dk.
Oplys venligst om du repræsenterer en lokalforening, et lokaludvalg, et samarbejdsudvalg, et regionsudvalg, IGEN eller patientstøttearbejde.
Afbud
Ved sygdom eller andet forfald, giv venligst besked hurtigst muligt til Birthe Elgaard på mail eller tlf. 35 25 75 11, da et sent afbud koster foreningen ca. 400 kr. pr. deltager.