|
Sæt fokus på rehabilitering i pressen
Hvordan kan vi sikre, at kræftpatienter får den bedst mulige rehabilitering? At kommunerne kender deres ansvar og patienterne deres rettigheder?
|
|
Det var 46-årige Birte Hagengaards mand, der så en annonce for kurset i den lokale avis. Birte mente ikke selv, at det var noget for hende, men det mente hendes mand:
-Han har nok kunnet mærke det, som jeg selv trængte i baggrunden og ikke ville vide af, nemlig at jeg inderst inde var ret ked af det og måske ved at udvikle en depression, fortæller Birte.
Kunne ikke tillade sig at være ked af det
I august 2007 fik Birte Hagengaard konstateret brystkræft. Hun blev opereret og fik efterfølgende kemoterapi og strålebehandling. Som hun selv siger, så kom hun godt igennem forløbet. Hun passede sit arbejde og tænkte på sin sygdom som noget, der bare skulle overstås. Hun mente ikke, at hun kunne tillade sig at belaste familien med også at være ked af det. Derfor kom hendes reaktion den første dag på kurset også meget bag på hende:
-Jeg brød helt sammen. Den reaktion var jo nok kommet før eller siden, uanset om jeg havde været på kursus eller ej, og så var det måske endt i en langtidssygemelding. Noget af det vigtigste, jeg har lært på kurset indtil videre, er, at det også er ok for Birte at være ked af det. Jeg føler, at jeg er blevet et helt menneske igen.
I gang igen med arbejde og familieliv Kurset henvender sig til alle erhvervsaktive borgere med kræft i Silkeborg kommune. Formålet med kurset er at styrke den enkeltes livskvalitet og sikre, at borgeren kan vende hurtigt tilbage til en hverdag med arbejde, familie og fritid.
Kurset er blevet til i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse i Århus. Forskningen viser, at et målrettet og helhedsorienteret rehabiliteringstilbud er vigtigt, for at borgeren kan vende tilbage til arbejdsmarkedet.
-Vi sætter meget fokus på de eksistentielle problemstillinger, der typisk opstår, når man får kræft. Mange oplever, at de igennem deres forløb slet ikke har grædt, de tænker: Det her, det skal jeg bare igennem. Men det er altså kræft, vi taler om – det er ikke en brækket arm. Problemet er, at hvis mor ikke græder, så kan familien få en følelse af, at så må de heller ikke. Vi siger tit, at der opstår en form for hensynsbetændelse, hvor ingen vil gøre hinanden kede af det, fortæller Bibi Kasten, der sammen med Birgit Munk fra Kræftens Bekæmpelse er kursusleder.
Undervisning i senfølger, kost, seksualitet og kræft
Kurset foregår over tre dage, hvor kursisterne bor sammen. Her får de undervisning i, hvordan de kan komme i gang igen. De lærer om sygdommen, behandlingen og dens følgevirkninger. Der sættes fokus på fysisk genoptræning og psykiske reaktionsmønstrer, alle får udarbejdet en handleplan, og ikke mindst så får de et netværk af andre, der er i samme situation, og der bliver lagt op til fælles sociale aktiviteter.
Derefter følger fem kursusdage med 2-3 ugers mellemrum. Der er mulighed for at få individuelle samtaler, ligesom der bliver oprettet netværksgrupper, så deltagerne kan bruge hinanden også efter kurset. Der undervises i kost, kræft og seksualitet samt alternativ behandling, og så er der en familiedag, hvor også de pårørende bliver hørt:
-Som regel lægges al fokus på den syge. Ingen spørger, hvordan den pårørende har det. Det betyder, at de pårørende ofte føler sig meget slidte og brugte. På familiedagen vil vi rigtig gerne legalisere, at det også kræver noget at være pårørende, fortæller Bibi Kasten.
Stort udbytte – stik imod forventning
Birte Hagengaard er en de 17 deltagere, der er med på det første kursus. De første tre dage er ved at være gået. Det har været nogle lange og intense dage med en masse indhold – men for Betty har det, stik imod hendes forventning, været det hele værd:
-Jeg kan se nu, at jeg var på vej den forkerte vej. Jeg var ved at blive negativ, fordi jeg fortrængte mange af de følelser, der jo selvfølgelig kommer med en kræftsygdom. Nu føler jeg, at jeg kan rumme alle mine følelser, og det er også ok for mig at være ked af det. Det vil få stor betydning for mit liv fremover, slutter Birte.