Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Ny regionsleder på Kræftens Bekæmpelse i Aalborg |
|
Hun har over 20 års erfaring som chef i tre nordjyske kommuner, senest har hun arbejdet som Ældrechef i Aalborg kommune. 15. marts tiltrådte Lis Carlsen som regionsleder på Kræftrådgivningen i Aalborg.
Lis Carlsen er 52 år og indfødt nordjyde. Hun er uddannet socialrådgiver og cand.scient. adm. (samfundsvidenskabelig uddannelse med specialisering inden for administration, organisation og politik).
Fantastisk arbejde frivillige og ansatte udfører
I 20 år har Lis Carlsen arbejdet som chef inden for det sociale – og sundhedsmæssige område i tre nordjyske kommuner, blandt andet som Social- og Sundhedschef i Brønderslev kommune i 10 år og senest som Ældrechef i Aalborg kommune.
-Det er rigtig spændende at få lov til at være Regionsleder i Kræftens Bekæmpelse, og jeg føler mig meget heldig. Jeg har nu været her i 14 dage, og jeg glæder mig hver dag over det fantastiske arbejde, jeg kan se frivillige og medarbejdere lægger for dagen i Kræftens Bekæmpelse, fortæller Lis Carlsen.
Via sine mange år i kommunalt regi, har Lis Carlsen et indgående kendskab til det kommunale system – både politisk og administrativt. Hun har et stort netværk bestående af en række nøglepersoner i den nordjyske region, som hun håber, vil være et gode i jobbet som regionsleder.
Lis Carlsen ser frem til et konstruktivt samarbejde med regionen, kommuner og andre samarbejdspartnere i forhold til fælles indsatser og aktiviteter inden for kræft og sundhed:
-Kræftens Bekæmpelse, regionerne og kommunerne er afhængige af hinanden i arbejdet med at sikre, at de kræftramte får en værdig og optimal behandling. Samarbejdet skal være optimalt. Det skylder vi de kræftramte borgere. Jeg vil i mit job som regionsleder gøre alt for, at vi får så godt et samarbejde som muligt her i den nordjyske region.
Af Charlotte Taarnhøj, kommunikationsmedarbejder
Sidst ændret: 11-04-2008
Nøgleord på siden: