Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Vand giver ”klejner” i kassen

Lokalforeningen i Nyborg har fundet en god og nem opskrift på at samle penge ind til kræftsagen: Sæt en indsamlingsbøtte fra Kræftens Bekæmpelse op på en café. Få caféen til at tage 2 kr. for et glas isvand, som kommes i indsamlingsbøtten. Tøm indsamlingsbøtten løbende og på tre år er de mange 2-kroner blevet til 25.000 kr.


Formanden for Nyborg lokalforening, Allan Nielsen, tager sig en slurk af den for foreningen lukrative kilde.
Foto: Erling Lundemann

I december 2007 rundede Café Anthon i Nyborg 25.000 kr., som er kommet ind siden sommeren 2005 ved at cafégæsterne betaler 2 kr. for et glas vand. Beløbet er nu tæt på 27.000 kr.
Nyborg lokalforening sørger løbende for at udskifte indsamlingsbøtten med teksten ”Støt Kræftens Bekæmpelse,” når bøtten er fuld. Der har i gennemsnit været 1800-2000 kr. hver gang.

Det gode resultat skulle naturligvis markeres, så lørdag den 6. januar 2008 var det meste af Nyborg lokalforenings bestyrelse mødt frem for at sige tak til ejerne af Café Anthon, Bie og Jim Wichmann, for de mange dejlige vandkontanter. Lokalforeningen overrakte ægteparret en kurv med rødvin, nogle gode bøffer, kartofler, sauce og chokolade. Der var også blomster til hustruen og et flot diplom til ophæng i Café Anthon.

Jim og Bie Wichmann modtog gaver og diplom af Helle Eilertsen og Bent Gangelhof fra Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Nyborg.
Foto: Erling Lundemann

Mindst 2 kr. for isvand
Idéen opstod som sagt i sommeren 2005, da det var begyndt at irritere Café Anthons ægtepar Bie og Jim Wichmann igen og igen at måtte lægge glas og personale til ganske gratis postevand, når folk aflagde besøg på den populære café i Nyborg.
Jim havde henvendt sig til Nyborg lokalforenings formand Allan Nielsen og foreslog, at de penge der kom ind, ville han give til Kræftens Bekæmpelse.

Ægteparret satte så glas og en kande med isvand på baren, og så kunne gæsterne selv betjene sig – men altså kun hvis de lagde mindst to kroner i indsamlingsbøtten. Det er blevet til en kæmpe succes, idet folk ikke blev gnavne, fordi de selv skulle forsyne sig.

Håber at andre lokalforeninger vil tage idéen til sig
Jim Wichmann og Nyborg lokalforening håber på, at idéen vil brede sig til mange caféer og restauranter landet over.
Det er selvfølgelig op til de forskellige lokalforeninger landet over at kontakte en eller flere udskænkningssteder og få dem med på den simple idé.

Når en lokal café kan samle 25.000 kr. ind på under 3 år og fortsætter, hvad kan der så ikke blive samlet ind til Kræftens Bekæmpelse, hvis andre gjorde ligeså?



  • Af Allan Nielsen, Nyborg lokalforening

Sidst ændret: 25-01-2008


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen