Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
FrivilligNyt har fået RSS |
|
RSS er slet ikke farlig. Så bliv endelig ikke forskrækket. Det her handler lidt om teknik og meget om du vil læse nyheder i e-mail eller via et specielt program – en såkaldt RSS-reader. Er du glad for at modtage FrivilligNyt som i dag, så brug tiden på at læse nogle af de andre artikler. Kender du RSS eller er du træt af at have indbakken fuld af nyhedsbreve, så læs blot videre.
RSS er en måde, hvorpå du kan abonnere på nyheder.
Efterhånden oplever rigtig mange, at de gerne vil følge med i nyheder fra mange forskellige websider. Samtidig er der jo en overhængende risiko for, at vigtige mails drukner i ens indbakke, fordi den efterhånden er fuld af utallige nyhedsbreve.
 |
| Du har måske lagt mærke til dette ikon på nogle websider. Det betyder at man kan abonnere via RSS. www.tv2.dk har f.eks. et ikon på forsiden i en grå udgave. |
Et program eller webtjeneste
Svaret på det er RSS. Her har du et program (ligesom dit e-mailprogram) eller en webtjeneste, som du fortæller hvilke steder du gerne vil abonnere på nyheder fra. Nyhederne kommer altså ind i din RSS-redader og ikke som nyhedsbreve i din indbakke. For nogen er det smart, for andre er det ikke.
Forfatteren til denne artikel abonnerer selv på masser af artikler via RSS, og vil klart anbefale det til personer, som gerne vil følge med i mange ting, men ikke drukne i mails.
Læs om alt
Og du kan abonnere på nyheder fra alt mellem himmel og jord. De fleste danske aviser på nettet har RSS, Blog om Kræft har RSS, Skru Ned for solen har RSS og Københavns Astronomiske Forening er en af de rigtig, rigtig mange foreninger, som også har RSS.
Hvordan kommer du videre:
Der findes rigtig mange forskellige RSS-readere.
Når du har en RSS-reader kan du bruge disse links:
Af Morten Lykkeberg, kommunikationskonsulent
Sidst ændret: 08-08-2008
Nøgleord på siden: