Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

IGEN i Roskilde fylder 5 år

Kræftens Bekæmpelses genbrugsbutik IGEN på Københavnsvej i Roskilde fylder fem år. Roskildenserne bruger butikken flittigt, både når de har ting i overskud, og når de er på jagt efter et godt tilbud.  Butikken i Roskilde er den største af Kræftens Bekæmpelses tre sjællandske butikker.


72 frivillige driver butikken på Københavnsvej. De glæder sig til at fejre fødselsdagen sammen med kunderne.
Fødselsdagen fejres i denne weekend med et stort fødselsdagsudsalg fra fredag den 5. september til søndag den 7. september. På søndag er der halv pris på alle varer – ud over at de 100 første kunder får gratis morgenkaffe og rundstykker.

Frivillige yder en utrolig indsats
En stor del af de 72 frivillige har været med i hele butikkens fem årige historie. Butikken i Roskilde bemandes af frivillige, som bruger en hel eller en halv dag om ugen i butikken, i socialt samvær med andre, samtidig med, at de gør en indsats for en god sag.
- Vores frivillige yder en utrolig indsats. Og de fleste har jo været med lige fra starten, så de har ydet en flot indsats med først at starte butikken, og efterfølgende drive den i det daglige, fortæller distriktschef Jeanette Sandager fra Kræftens Bekæmpelse.

Satser på kvalitet
Kræftens Bekæmpelse har 10 genbrugsbutikker i Danmark. Foreningen har valgt at satse på få, store butikker fyldt med kvalitetsgenbrug. Alle butikker bemandes af frivillige, og overskuddet går til kampen mod kræft. For hver gang Kræftens Bekæmpelse får 100 kroner går 54 kroner til forskning, 24 kroner til patientstøtte, 16 kroner til forebyggelse og 6 kroner går til administration.

 



Sidst ændret: 05-09-2008


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen