Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Statistik over nye kræfttilfælde – i alle danske kommuner |
|
Som frivillig i Kræftens Bekæmpelse oplever man nogle gange at blive spurgt om, hvordan det ser ud med kræft-tallene i den kommune, hvor man bor. Hvor mange får kræft? Og hvilken kræftsygdom rammes de af? Det er formentlig også et spørgsmål, man nogle gange har stillet sig selv.
De spørgsmål kan der nu findes svar på.

For Sundhedsstyrelsen har givet offentlig adgang til deres databank, hvor disse informationer kan findes. Indtil videre er det kræft-tallene frem til 2004, man har adgang til.
Til gengæld kan man gå helt tilbage til 1978 og år for år følge tallene frem til 2004. De tal man får ud, viser kræft-tallene for de ”nye” kommuner. Kommunalreformen har jo mange steder skabt nye kommuner og nye kommunegrænser. Men det har Sundhedsstyrelsen altså taget højde for i deres system. Der kan i øvrigt på samme vis trækkes tal, der dækker de nye regioner, som ligeledes opstod 1. januar 2007.
Så nu er det eksempelvis muligt at få svar på, hvor mange borgere i kommunen, der inden for et bestemt kalenderår, fik konstateret lungekræft.
Udsving fra år til år er normalt
Hvis man bruger Sundhedsstyrelsens databank, er det vigtig at skrive sig bag øret, at årlige udsving i antallet af kræfttilfælde i en kommune, er helt normalt. Når man ser på én bestemt kræftdiagnose i så lille et område, som en kommune trods alt er, vil der nemlig ofte være udsving fra år til år.
Et udsving fra det ene år til det andet, må altså ikke tages som udtryk for, at en bestemt kræftsygdom er i stigning eller er faldende.
Det er enkelt at slå op i Sundhedsstyrelsens statistik over nye kræfttilfælde.
Se statistikken
Af Ib Lindstrøm, dokumentations- og analysekonsulent
Sidst ændret: 19-09-2008
Nøgleord på siden: