Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Gå FuldkornUnderCover

Er du træt af det hvide brød hos bageren, der er mere luft end brød? Eller er du er sulten efter 20 minutter, når du har spist en burger? Så gå FuldkornUnderCover! Og vær med til at slå et slag for folkesundheden ved at sætte fuldkorn på menukortet.

 

 

Vil du være med til at finde ud af, hvem der handler med fuldkorn. Så meld dig til FUC!

FUC! er et korps af agenter, der spørger efter fuldkorn, der hvor de køber brød og mad. Det kan være hos bageren, i kantinen på arbejdspladsen, på cafeér, restauranter eller andre steder, hvor man synes, at det ville være passende med et alternativ, der mætter og smager af mere.

Resultatet bliver en oversigt over alle de steder, hvor FUC! agenterne finder ud af, at man kan få fuldkorn. Oversigten bliver offentliggjort løbende på www.fuldkorn.dk. Målet er, at fuldkorn kommer ind på bagerens hylder, på restaurantens og cafeens menukort. Og alle mulige andre steder, hvor fuldkorn kan erstatte de hvide pappede versioner af brød, ris og pasta.

Vi glemmer fuldkornen

96 procent af danskerne får ikke den anbefalede daglige mængde fuldkorn. Og det til trods for at undersøgelser peger på, at fuldkorn kan være med til at forebygge livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme, diabetes og nogle kræftformer.

Der er brug for dig

FUC! sætter fuldkorn på dagsordenen fra den 21. september over hele Danmark. Og der er brug for dig. Alt hvad du skal gøre er at spørge efter fuldkorn, der hvor du køber brød eller spiser, notere navn og adresse på stedet og taste oplysningerne ind på www.fuldkorn.dk. Du kan spørge ét sted, to steder eller ti steder. Det er helt op til dig.

Det er først muligt at indtaste resultaterne fra den 21. september. Men du kan allerede nu melde dig som FUC! agent ved at sende en mail til FUC@fuldkorn.dk. Så får du helt automatisk mere information om projektet, når det bliver skudt i gang.

Kom på weekendophold

Hovedpræmien til den mest aktive FUC! agent er et weekendophold på Als med et bagekursus på Skærtoft Mølle. Samt et udvalg af Skærtoft Mølles lækre, økologiske produkter. Konkurrencen løber frem til 1. december, hvor hovedpræmien udtrækkes.

Herudover bliver der hver uge trukket lod om lækre præmier blandt alle de deltagende FUC! agenter – cd’er og gavekort.

 



Af Nina Mourier, projektleder i Fuldkornspartnerskabet

Sidst ændret: 18-09-2009


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen