Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Landet Rundt

Denne udgave af FrivilligNyt bringer os fra Frederikshavn i nord til Sakskøbing i syd. I Frederikshavn blev der sat fokus på kræftsagen og Stafet For livet ved en udstilling på det lokale bibliotek. Overskuddet fra modeshow i Sakskøbing gik til Kræftens Bekæmpelse. En indsamler på landsindsamlingen fik overbragt pengene i en dåse. Der blev også sat fokus på Kræftens Bekæmpelses tilbud på KRAM messen i Næstved.


Udstilling af Lysposer til Stafet For Livet i Frederikshavn

I dagene den 16. - 18. marts satte Stafet For Livet i Frederikshavn fokus på kræftsagen ved en flot udstilling af lysposer til Stafet For Livet på de lokale biblioteker i Sæby, Frederikshavn og Skagen

25 kunstnere havde stået for dekoreringen af Lysposerne. Lysposerne kunne købes for 50 kr. eller mere på udstillingen.

Alle solgte lysposer bliver sat op og tændt lys i under lyscerimonien på Stafet For Livet i Frederikshavn i weekenden den 13. - 14. juni på Sundhedshøjskolen Diget.


Foto: Michael Torp, Stafet For Livet i Fredericia 2008

Læs mere om de flotte lysposer og udstillingerne her

Indsendt af Arndt Hüttel, Frederikshavn Lokalforening

Overskud fra modeshow til Kræftens Bekæmpelse
På Restaurant Sukkertoppen i Sakskøbing blev der den 26. februar 2009 afholdt modeshow, hvor overskuddet skulle tilfalde Kræftens Bekæmpelse. Modeshovets overskud blev på i alt på kr. 1150.-

Ved modeshowet havde Sakskøbing Lokalforening en stand, hvor der blev solgt forskellige produkter fra Kræftens
Bekæmpelse. Tre personer fra Sakskøbing Lokalforening bemandede standen, og der var godt gang i salget. Salget af produkter indbragte kr. 4019 kr. Selv udsolgte varer var der godt salg i, hvilket betød, at de købelystne kunder gav bestillinger på yderligere 523 kr.

De tre fra Sakskøbing Lokalforening melder om en hyggelig aften.

Indsendt af Lene Beyer Thygesen, Sakskøbing Lokalforening

Dåse med penge gik til landsindsamlingen
I Sakskøbing havde en af indsamlerne en pudsig oplevelse. Indsamleren fik på sin rute overrakt en kaffe/kagedåse fyldt med forskellige mønter. Dåsen blev desværre ikke optalt særskilt men sammen med indsamlerens egen bøtte. Et forsigtigt gæt lyder på, at der var ca. 500 kr. i dåsen!

Indsendt af Lene Beyer Thygesen, Sakskøbing Lokalforening

 

 

   KRAM messe i Næstved
Lørdag den 28. marts blev der afholdt KRAM messe i Næstved. Her var Kræftens Bekæmpelse repræsenteret ved en stand som Næstved Lokalforening stod for.




Redigeret af Lene Bruun Hansen, projektassistent

Sidst ændret: 02-04-2009


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen