Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Få de unge væk fra solariet

Hele november måned sætter Kræftens Bekæmpelse fokus på solariebrug. Du kan være med til at holde de unge væk fra de farlige stråler.

 

En tur i solariet øger risikoen for modermærkekræft markant. Alligevel lægger mange – især unge - sig stadig under de farlige stråler. Det skal vi have lavet om på. 
Derfor vil du i hele november kunne støde på en kampagne fra Kræftens Bekæmpelse med et modermærke formet som et dødningehoved. For at understrege at der er tale om en livstruende sygdom.

Derudover er der produceret et gennemsigtigt klistermærke, som kan sættes på et spejl, så det ligner et modermærke i ansigtet på den, der spejler sig. Desuden sendes en plakat til gymnasiale uddannelser, læger og dermatologer samt hængeskilte til busser og tog (se nedenfor).

Sidst men ikke mindst bliver der bannerannoncering på internettet, information på Facebook og et TV-spot i OBS. Læs mere på www.sluksolariet.dk og mød kampagnen på facebook.com/sluksolariet

Myter om solariebrug

Myte 1: Det er godt at forbrune i solarium inden solferien. Mange tror, at man ved at gå i solarium kan beskytte sig mod solskoldninger på solferien. Det kan man ikke. Forskning har vist, at farven fra solariet kun giver en beskyttelse på ca. faktor 2. Det er langt fra nok, da det anbefales at bruge min. faktor 15, når man er sydpå.


Myte 2: 'Det er sundt at være brun'
En anden udbredt myte er, at hudens brune farve er tegn på sundhed. Den brune eller røde farve, huden får, når den udsættes for UV-stråling, er langt fra et sundhedstegn. Med farveændringen prøver huden nemlig blot at beskytte sig mod endnu flere skader fra UV-strålingen.

Kræftens Bekæmpelse prøver nye veje for at få de unge til at droppe solariet

 
Myte 3: 'Jeg skal i solarium for at få D-vitamin'
Endnu en misforståelse omhandler solarium og D-vitamin. Der er stor variation i, hvordan UV-strålingen er sammensat i solarier. Derfor ved man ikke rigtigt, hvor meget solariet kan bidrage med at danne D-vitamin.



Lisbet Schønau, projektleder

Sidst ændret: 30-10-2009


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen