Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
”Nogle mænd tror, at brystkræft smitter” |
|
Diane Andersson fra Helsingør er ved at lave en gruppe for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Gruppen skal sætte fokus på brystkræft i en del af befolkningen, hvor sygdommen er et stort tabu.
Diane Andersson har selv været hele turen igennem. For fire år siden fik hun brystkræft og blev opereret, fik kemo og strålebehandling. I løbet af sygdommen havde hun et stort behov for at tale med andre i samme situation – og, de der var kommet igennem det. Det hjalp.
”Sådan tror jeg, at de fleste kvinder har det. Lige gyldig nationalitet. Men i nogle kulturer er brystkræft så meget et tabu, at der ikke bliver talt om det. Og så går kvinderne for længe med sygdommen. Det vil jeg gerne være med til at ændre,” siger Diane Andersson, som bor i Helsingør og er frivillig i kræftrådgivningen i Lyngby. Her har hun oprettet en gruppe for etniske kvinder. Håbet er, at gruppemedlemmerne skal i kontakt med kvinder fra deres eget hjemland eller med kvinder, som taler det samme sprog, og gøre dem opmærksomme på sygdommen. Det vil sige, at gruppen kan bestå af kvinder, som selv har haft brystkræft og af kvinder, som blot har lyst til at hjælpe med at fortælle om sygdommen.
”Det handler om at få netværket til at arbejde. Jeg har en klar formodning om, at kvinderne har behov for mere information og rådgivning om sygdommen. Forestil dig for eksempel at få beskeden om, at du har brystkræft på et andet sprog end dit modersmål. Det er altid rarest at have nogle at drøfte det med, som kender dit sprog og din kultur,” siger Diane Andersson, der har boet et år med sin mand i Qatar og her fik et indblik i, hvordan kvinderne i den del af verden takler sygdommen.
”Brystet er en intim kropsdel, man på grund af kultur og religion ikke taler om. Det er pinligt at tale om bryster, og der er ikke meget støtte at hente hos mændene. Nogle af dem tror, at brystkræft smitter. Fordi sygdommen er så tabubelagt og af frygt for at blive udstødt af familien, tør kvinderne ikke fortælle, hvis de opdager en knude,” siger Diane Andersson.
I øjeblikket efterlyser Diane Andersson personer, der har kontakt til kvinder med anden etnisk herkomst end dansk, og som har gode råd og vejledning til, hvordan man kan etablere en gruppe, som når ud til de etniske kvinder.
Interesserede kan skrive til lyngbycancer@gmail.com
Rebecca Vang, kommunikationskonsulent
Sidst ændret: 13-11-2009
Nøgleord på siden: