Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Det bliver lettere at spille musik |
|
Kræftens Bekæmpelse, KODA og Gramex har indgået en aftale, der fritager frivillige for det store administrative arbejde i forbindelse med de musikalske afgifter.
 |
| Kræftens Bekæmpelse betaler nu årligt et beløb til KODA/Gramex, og dermed slipper de frivillige for alt papirarbejdet. |
Skal man betale for den musik, der bliver spillet til et enkelt arrangement? Og hvordan udfylder man papirerne fra KODA og Gramex? Nu kan du glemme alt om spørgsmålene, for Kræftens Bekæmpelse har indgået en aftale med KODA og Gramex, som betyder, at der ikke skal søges om fritagelse eller betales afgift ved almindelige arrangementer. I stedet betaler Kræftens Bekæmpelse et årligt beløb, der er beregnet ud fra antallet af aktiviteter i 2008.
Helt konkret handler det om arrangementer i lokalforeninger og lokaludvalg, patientstøtteaktiviteter som for eksempel musik i forbindelse med motionsarrangementer og Stafet for Livet. Dog skal der stadig betales KODA-afgift i forbindelse med helt ekstraordinært store aktiviteter.
”Aftalen er en stor lettelse. Det er svært at forstå reglerne, og vores kasserer har brugt rigtig mange timer på at læse reglerne og på at være i kontakt med henholdsvis Kræftens Bekæmpelse og KODA for at være sikker på at få fritagelse for KODA-afgift,” siger Anne Marie Mogensen fra Stafet for Livet i Fredericia.
I praksis behøver frivillige derfor ikke længere at søge om fritagelse eller betale KODA-afgift. Det eneste, man nu skal huske, er at nævne KODA/Gramex i forbindelse med musikaktiviteter på for eksempel programmet. Desuden skal der indsendes oplysninger til lokalforeningsafdelingen om afholdte arrangementer.
Aftalen træder i kraft fra 1. juli 2009. Det betyder, at hvis lokalforeningen eller lokalafdelingen har haft KODA/Gramex-afgifter i perioden efter 1. juli, så skal der med det samme sendes en opgørelse til KODA med henvisning til den indgåede aftale. Herefter vil beløbet blive refunderet.
Af Rebecca Vang
Sidst ændret: 08-10-2009
Nøgleord på siden: