Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Ildsjæle tager kampen op mod sliktobak |
|
Vandpiberygning og sliktobak er blevet ”in” blandt de helt unge, og det skal der gøres noget ved. Derfor er de frivillige i Farvskov kommune i gang med at udlevere materiale til skoleelever på kommunens skoler.
Det sker som en del af den landsdækkende kampagne dropsliktobak.nu. En ny undersøgelse viser nemlig, at hver anden elev i 9. klasse har prøvet at ryge vandpibe en eller flere gange. Men det er kun ganske få af dem, som ved, at vandpiberygning er farligt for deres helbred.
Meget sød smag
Vandpibetobak består af en tredjedel tobak, og resten er smags- og sukkerstoffer, og derfor har tobakken en meget sød smag. Men man må ikke lade sig narre. Sliktobak er lige så afhængighedsskabende og skadeligt som almindelig tobak. Alligevel afprøver mange unge vandpiberygning, da det ikke virker så farligt som cigaretter. Men det kan være første skridt til at tænde smøgerne dagligt. Derfor er det vigtigt at udbrede kendskabet om sliktobak og dets konsekvenser.
Kampagnen
Kampagnen er udviklet af Kræftens Bekæmpelse med hjælp fra Helsefonden. Kampagnen og de frivillige kæmper for at få den danske sundhedsminister til at forbyde søde tilsætningsstoffer i tobak, fordi det vil mindske sandsynligheden for, at de unge har lyst til at prøve vandpiber.
Forbud på vej mod vandpibetobak
Resultat af kampagnen viste sig i sidste uge, da et flertal i Folketinget nu vil forbyde den søde sliktobak. Flertallet håber, at der kommer et forbud inden Folketingsåret er omme i juni. Det vil sætte et punktum for de unges forbrug af sliktobak.
For mere information om kampagnen, tjek hjemmesiden: http://www.liv.dk/kampagnen/
Line Jeanet Lauesen, praktikant
Sidst ændret: 13-11-2009
Nøgleord på siden: