Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

En vandring for livet

Den sidste weekend i juni pakker Bryd Grænser-holdet travestøvlerne og tager til den årlige Hærvejsmarch i og omkring Viborg.

 

”Du er ikke rigtig klog”, hører mange af medlemmerne af Bryd Grænser-holdet, når de fortæller, at de skal deltage i Hærvejsmarchen og henover en weekend følge den grønne rute på 2 gange 20 km. For medlemmerne er kræftramte, kræftoverlevende, pårørende, unge og ældre, som hopper i travestøvlerne og vandrer for livet. 

Motion, glæde og energi
Bryd Grænser er et initiativ, der udspringer af Rehabiliteringscenter Dallund på Fyn. Formålet med foreningen er at fremhæve den glæde og energi, motion kan give kræftramte og kræftoverlevende.

Den 1. oktober i år blev Bryd Grænser en landsdækkende forening i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse.  Foreningens bestyrelse har hjemsted i kræftrådgivningen i Viborg, og arbejdet består i at opprioritere lokale træningsture landet rundt inden  Hærvejsmarchen, hvor alle medlemmerne samles for at vandre for livet. I Morud på Fyn er træningen for eksempel allerede gået i gang til næste års Hærvejsmarch, og de lokale medlemmer mødes  til træningsture rundt om Skovsøen.

Hvor der en vilje, er der vej
Mange af foreningens medlemmer har slået kræften, men nogle kæmper stadig med sygdommen. Hvordan kan man vandre 2 gange 20 km, hvis man stadig får kemobehandling? Det er der mange, som måske kan undre sig over. Men medlemmerne i Bryd Grænser har vist, at hvor der er en vilje, er der vej.

Siden 2003 har Bryd Grænser haft et hold med i Hærvejsmarchen. I 2009 nåede deltagerantallet op på næsten 100 - 70 af dem var kræftramte.

Gode råd
Hvis man gerne vil gå alle 40 km, uden et lift med følgebilen, er det en god ide at træne op til turen. Det anbefales, at man kan gå strækninger på fem kilometer med cirka fire kilometer i timen. Det er vigtigt at gå i sit eget tempo og tage de pauser, man har brug for.

For mere information om foreningen Bryd Grænser, se hjemmesiden www.cancer.dk/brydgraenser.

Du er også velkommen til at kontakte bryd grænser på info@brydgraenser.cancer.dk eller på 6165 2769.



Line Jeanet Lauesen, praktikant

Sidst ændret: 27-11-2009


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen