Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

”Takket være jer bliver der lyttet til Kræftens Bekæmpelse ”

Året er ved at gå på held, og snart er julen over os. I den anledning vil jeg gerne benytte lejligheden til at udtrykke min dybtfølte tak til de stadig flere, der vælger at støtte Kræftens Bekæmpelse. Det betyder, at vi med uformindsket styrke kan fortsætte vores arbejde til gavn for kræftpatienterne og deres pårørende.

 

Arne Rolighed, administrerende direktør i Kræftens Bekæmpelse, siger tak for året, der gik.

Takket være den brede folkelige opbakning bliver der lyttet til Kræftens Bekæmpelse. Både på Christiansborg, i regionerne og på sygehusene. Derfor behandles kræft i dag som akut sygdom. Derfor er der indført pakkeforløb for samtlige kræftformer, og derfor er der ingen tvivl om patienterne klare rettigheder. 

Ventetid koster liv
Desværre er kræft stadig den hyppigste dødsårsag for danskere. Det skal vi have ændret.

Forebyggelse og en sundere livsstil er af afgørende betydning. Men det kan ikke være rigtigt, at hver femte kræftpatient stadig venter mere end et halvt år fra første symptom, til behandlingen går i gang. Jo tidligere kræften opdages, desto større er chancen for at overleve.  Derfor har vi i Kræftens Bekæmpelse afsat 100 milloner kr. til at forske i, hvordan vi får kræftramte danskere hurtigere i behandling. Vi vil kunne redde hundredvis af menneskeliv hvert år.

Vaccine redder liv
Når det gælder om at bekæmpe livmoderhalskræft, er vi allerede godt på vej. Indførelsen af den nye HPV-vaccine til piger under 16 år er en landvinding af dimensioner. Nu mangler vi bare at få politikerne overbevist om, at også kvinder helt op til 26 år skal vaccineres. Vi arbejder ihærdigt på at nå målet. For vi skal væk fra bundplaceringen i EU, når det gælder livmoderhalskræft.

Hjælp til kræftoverleverne
Der er således masser af opgaver at tage fat på i det nye år. En af de helt store udfordringer bliver en målrettet indsats for at hjælpe de over 200.000 kræftpatienter, der i dag lever med en kræftdiagnose. For de fleste kan det være umådelig svært – både fysisk og psykisk - at vende tilbage til hverdagen efter et opslidende og ofte langvarigt sygdomsforløb. Vi skal stå klar med professionel hjælp – også til de pårørende.

Vores viden om rehabilitering er opbygget gennem mange års erfaring. Men vi vil gerne blive endnu bedre til at sætte ind dér, hvor der er brug for det, og har afsat 100 milloner kr. til en intensiveret forskningsindsats.

Kræftens Bekæmpelse er baseret på frivillighed og aktive medlemmer. 450.000 har valgt at være medlemmer af foreningen. Det er ganske mange i så lille et land som Danmark. Set på verdensplan er der næppe andre lande, hvor så stor en del af befolkningen bakker op om en enkelt patientforening.

Det er jeg dybt taknemmelig for, vel vidende at det også forpligter os til en intensiv indsats. 

De varmeste julehilsner og ønsket om et godt nytår
Arne Rolighed
direktør

 

 



Sidst ændret: 11-12-2009


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen