Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

I Odder laver de den bedste lommefilm

Endnu engang løb elever fra Rathlouskolen i Odder med førstepræmien i Kræftens Bekæmpelses, Tryg Fondens og Lommefilms filmkonkurrence.

 

Vi starter i et forhørslokale. En ung fyr får sit hoved dyppet i en spand vand, mens hætteklædte drenge råber af ham. Han bliver slået og får fingrene skåret af. Men siger intet. Det er først, da han bliver slæbt ind i et solcenter, at han bukker under.
Sådan lyder fortællingen i ”Torturkælderen”, der netop er blevet kåret til den bedste lommefilm.

Lommefilmene er en del af Kræftens Bekæmpelses solkampagne, og bag vinderfilmen står Anders Kragh, Sebastian Haug Nielsen og Martin Lehim fra Rathlouskolen i Odder.

”Trods sit barske miljø og handlingsforløb lykkes det på de givne præmisser filmen at viderebringe sit budskab via en overraskende historieudvikling, en god portion humor og sidst men ikke mindst: En smittende fortælleglæde,” lyder begrundelsen fra juryen, der består af skuespiller Lotte Andersen, projektchef i Kræftens Bekæmpelse Anja Phillip og filminstruktør Uffe Rørbæk. 
 
Præmien til de tre drenge, der står bag vinderfilmen, er et filmhold fra Deluca Film, som nu skal omsætte Lommefilmen til en biografreklame. Filmholdet arbejder frivilligt, lige som produktionsassistenten, som Kræftens Bekæmpelse har fundet.

Det er anden gang, at elever fra Rathlouskolen løber med førstepræmien i lommefilm-konkurrencen. Og det vækker naturligvis glæde hos klasselærer Per Brock.

”Nu har vi vundet to år i træk, så nu har vi snart patent på konkurrencen. Sidste år vandt eleverne med en film, der handlede om, at man kunne købe kræft i solcentret. Filmkonkurrencen er jo en oplagt platform at bruge i undervisningen. Eleverne skal alligevel lære om medierne. Det gør de så via konkurrencen, hvor de samtidig skal tage stilling til et alvorligt emne,” siger Per Brock.

Udover vinderfilmen har juryen også fundet en vinder af formidlingsprisen. Den gik til ”Solrådene” af Francesca Pillon, Camilla Boysen og Signe Thøgersen fra Rønde Gymnasiums Grundskole.

”Filmen formår på en humoristisk måde at visualisere alle fire solråd samtidig med, at den intelligent formidler budskabet om, at der findes skadelig UV-stråling både i den naturlige sol og i solariet. Under overflader italesætter filmen også det absurde i, at solariebrugere betaler for at få skadelig UV-stråling og samtidig smører sig med solcreme for at modvirke selvsamme skader,” lyder begrundelsen.

De tre piger fra Mols har vundet en Ipod Nano for deres film.

Fakta: Sådan lød opgaven
• Filmen skal forholde sig til temaet sluk solariet
• Filmen skal være skudt på mobil
• Filmen må maks. vare 60 sekunder
•  Der må være på til tre personer om samme film

 

 



Rebecca Vang, kommunikationskonsulent

Sidst ændret: 27-11-2009


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen