Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Walk and talk i Herlev

I Herlev har Kræftens Bekæmpelses lokalforening droppet cafémøder til fordel for walk and talk. For de ugentlige gåture er mere afslappende og uforpligtende og bedre til at løsne op for snakken. 

Walk and talk løsner op for snakken, viser erfaringen fra Herlev (arkivfoto)

”Det kan gøre en hel masse, når man går. Samtalen kan løse op for nogen problemer. Det kan være både med hensyn til kræftsygdommen og andre problemer. Og når man går, kan man pludselig falde over et eller andet. En blomst eller hvad det nu er,” forklarer formand for Kræftens Bekæmpelses lokalafdeling i Herlev, Gethe Jacobsen til Herlev Bladet. 

Stort behov for walk and talk
Tidligere holdt lokalforeningen cafémøder, men de er nu afløst af en times gåtur hver torsdag. Gåturene gør det nemmere at være med, mener Gethe Jacobsen. ”Det er svært at sige, at ’jeg har brug for hjælp’, når man lige træder ind i et lokale. Når man går en tur, er det mere uforpligtende,” siger hun til Herlev Bladet. Og behovet for at mødes med andre er stort: ”Hele ens verden bryder sammen, når man er kræftpatient. Alle tanker går på, hvordan det kommer til at gå. Så bare det, at nogen vil lytte til en, er godt. Man behøver såmænd bare sige ’nå ja’, siger Gethe Jacobsen og forklarer, at det også er vigtigt at tale med andre end de pårørende. ”Ens pårørende sidder jo også og er nervøse. Det er lige så slemt for dem. Det skal man slet ikke glemme. Hjemme drejer det sig kun om kræft, og så det er jo dejligt, at andre vil lytte,” fortæller hun til Herlev Bladet.  

Deltagerne i walk and talk i Herlev mødes hver torsdag klokken 16.00 ved Højbjerggård (U-skolen) på Højsletten.



Af Annemette Grant Larsen, kommunikationskonsulent

Sidst ændret: 12-05-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen