Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Demokratiets vogter hos Kræftens Bekæmpelse |
|
Gennem 25 år har Bjarne Heide Jørgensen stået i spidsen for det frivillige arbejde i Kræftens Bekæmpelse. Han fejrede sit jubilæum på toppen med et medlemstal, som har rundet 450.000, og en netop overstået rekord for landsindsamlinger.
- Du er foreningens demokratidirektør, selvom du ikke får løn som direktør. Du har stået for en fantastisk udvikling, som betyder, at Kræftens Bekæmpelse i dag står på et utroligt stærkt fundament af 450.000 medlemmer, sagde Kræftens Bekæmpelses formand, Frede Olesen, da landssekretær Bjarne Heide Jørgensens 25-års jubilæum blev fejret d. 3. maj 2010.
 |
| Bjarne Heide Jørgensen fejrede den 3. maj 25-års jubilæum i Kræftens Bekæmpelse. |
Ansvar for de frivillige og landsindsamling Bjarne Heide Jørgensen blev ansat i Kræftens Bekæmpelse d. 1. maj 1985 med ansvar for at etablere lokalforeninger rundt om i hele landet og få organiseret og gennemført den årlige landsindsamling.
De opgaver er lykkedes fuldt ud. Kræftens Bekæmpelse har lokalforeninger i alle landets kommuner, og det er lykkedes for Bjarne Heide Jørgensen at styre de mange engagerede lokale folk gennem Kræftens Bekæmpelses udgave af kommunalreformen, så strukturen i dag følger de nye kommuner, uden det har skadet det frivillige arbejde.
God til at lytte til de frivillige
Det er den nye Ringkjøbing-Skjern kommune et eksempel på. Tidligere var der fem lokalforeninger i området. I dag arbejder de enkelte foreninger fortsat lokalt, men samarbejder i den nye storkommune om de forhold, som er fælles. Vera Kristensen fra Lokalforeningen i Holmsland er formand for samarbejdsudvalget i kommunen, og hun er også fuld af lovord om Bjarne Heide Jørgensen.
- Du er fundamentet for os. Du har styr på alle byggestenene i foreningen, som lokalforeningerne er. Vi ser dig tit i Vestjylland, og du er god til at lytte til os frivillige, sagde Vera Kristensen i sin tale til jubilaren.
Den netop gennemførte landsindsamling – som også var et 25-års jubilæum – gav 34 millioner kroner til kræftsagen. I Bjarne Heide Jørgensens tid som landssekretær er der samlet kommet mere end en halv milliard i raslebøtterne under de årlige landsindsamlinger.
Af Morten Jakobsen, pressechef
Sidst ændret: 12-05-2010
Nøgleord på siden: