Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Færre dør af kræft

Den største dræber i Danmark, kræft, er på tilbagetog. Det skyldes blandt andet bedre organisering af kirurgien.


Antallet af danskere, der dør af kræft, er det laveste i 15 år. Siden 1995 er tallet faldet med godt 11 procent. Det skriver Politiken. Samtidig viser en ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, at der er større chance for at være i live fem år efter at have fået konstateret kræftsygdomme som leukæmi, lymfekræft, og kræft i mave og tarm, bryst, æggestok og lunge.

Den udvikling glæder overlæge Hans Storm, der er afdelingschef i forebyggelses- og dokumentationsafdelingen i Kræftens Bekæmpelse.

”Der er sket forbedringer i den kirurgiske indsats. Operationerne er blevet samlet på færre afdelinger, og det kan tydeligt ses på disse store kræftsygdomme. Vi ser også bedre overlevelse for kræft i spiserøret og bugspytkirtel, som er sygdomme, der kræver stor ekspertise, akkurat diagnostik og et godt hold for at operere med succes,” siger Hans Storm.

Stadig brug for forebyggelse
Det er svært at sige, om forbedringen primært skyldes kræftplanerne, eller om det er det større fokus på kræft og danskernes sundhed siden midt i 1990’erne.

”Vi kan ikke forvente at se en markant effekt endnu af forebyggelsestiltagene i den periode. Det vil tage mange år, før de slår igennem. Men der er al mulig grund til at sætte kraftigt ind med forebyggelse, så vi ikke fortsat har et reparationssamfund, hvor vi skal behandle os ud af kræftproblemet,” siger Hans Storm.






Af Annemette Grant Larsen, kommunikationskonsulent

Sidst ændret: 23-04-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen