Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Sundhedscafé åbner i Favrskov Kommune |
|
Det er nu muligt at mødes med de lokale patientstøtteforeninger i Favrskov. Det foregår i Favrskov Sundhedscenter på Hovvej 76 i Hadsten.
Sundhedscafeen vil være åben for alle en gang om måneden i tidsrummet 19-21. Her vil der være mulighed for at tale med de frivillige patientforeninger, som samarbejder om projektet: Det er Diabetesforeningen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Scleroseforeningen og Favrskov Kommune.
På Sundhedscafeen er der mulighed for at snakke privat med frivillige, om spørgsmål eller tanker, man går rundt med. Lokalforeningerne og deres frivillige har sin egen afdeling, så man kan snakke uforstyrret. Der vil være mindst to frivillige til stede fra hver forening, og derudover vil der være mulighed for at få målt bloktryk samt få en kop kaffe eller the. Det er gratis, og alle borgere i Favrskov Kommune er velkomne.
”Alle håber, at dette nye tiltag i kommunen vil blive en succes, og at alle interesserede vil møde op og få en snak om sundhed”, lyder det fra sundhedskonsulent Linda Johansen i Favrskov Kommune til FavrskovPosten.
Line Jeanet Lauesen, studentermedhjælp
Sidst ændret: 19-03-2010
Nøgleord på siden: