Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
3 års intense forsøg på at få oprettet sorggrupper i Skive har båret frugt. Skive Lokalforening glæder sig over, at der nu er sikret sorggrupper for alle børn og unge i Skive Kommune.
Efter 3 års intense forsøg på at få oprettet sorggrupper for børn i vores lokalområde, er det nu lykkedes. Vejen hertil har været lang. Da det så ud som om, alle døre var lukkede, bad Skive Lokalforening pædagogisk psykologisk konsulent, Jes Dige, fra Kræftens Bekæmpelses Kræftrådgivning i Aalborg om et råd. Her gik vi ikke forgæves. Sammen med Per Bøge, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse, gav han Skive Kommune et tilbud om at deltage i skoleprojektet under OmSorg. Omsorg vejleder voksne i at støtte børn i sorg. Tilbuddet betyder, at alle skoler i Skive Kommune fremover kan tilbyde børnesorggrupper til børn i alderen 6-15 år.
Tilbuddet er givet til fem kommuner i Danmark – og Skive blev altså én af dem, hvor det lykkedes at få tilsagn om deltagelse. Projektet kører i Kræftens Bekæmpelses regi og omfatter 3 dages undervisning af udvalgte lærere samt supervision de næste 3 år. Projektet afsluttes med en stor evaluering, som skal danne grundlag for det fremtidige arbejde. Undervisning af lærerne starter den 1. november, og selve projektet er klar fra 1. januar 2011.
Nyt Unge Forum til unge mellem 15 og 25 år
En anden god nyhed fra Skive Lokalforening er, at en stor lokal donation har gjort det muligt at oprette et nyt Unge Forum. Unge Forum er et tilbud til unge mellem 15– 25 år, der har mistet en nærtstående eller har alvorlig sygdom i nærmeste familie. Det er et tilbud til alle unge i lokalområdet, og i gruppen mødes unge med mange forskellige tabsbaggrunde. Sorggruppen drives af frivillige, som er vant til at arbejde med børn og unge.
I Lokalforeningen har vi erfaret, at det kræver stor vedholdenhed at nå et mål, men også at det betaler sig at afprøve alle muligheder. Bestyrelsen i Skive Lokalforening glæder sig over, at der nu er sorggrupper for alle børn og unge i kommunen.
Indsendt af på vegne af bestyrelsen i Skive Lokalforening:
Anna Marie Hansen
Klaus Pedersen
Grethe Gregersen
Sidst ændret: 29-10-2010
Nøgleord på siden: