Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Succesfuld rekruttering i Givskud

Spørg alle! Og gerne nogle andre, end dem du plejer. Sådan lyder rådet fra Jette Møberg, der lynhurtigt fik rekrutteret 19 engagerede frivillige til sol-event i Givskud Zoo i uge 28.

Da Jette Møberg blev frivillig leder af sol-eventen i Givskud Zoo havde hun én betingelse. Hun ville ikke ringe rundt og bede folk om at melde sig som frivillige. I stedet blev behovet for frivillige meldt ud via mail og sms. Både til de lokale distriktsledere fra Landsindsamlingen, men også til alle indsamlerne i det gamle Give-område.

De mange frivillige i Givskud Zoo lavede blandt andet UV-armbånd, ligesom de uddelte solhatte og solcreme.

Og det var en succesfuld metode:
”Det var en fordel, at vi brugte sms og mail i stedet for at ringe. Når man ringer op, så kan det jo godt være svært at sige nej, fordi det måske er én, man kender, og man føler, det er noget man bør sige ja til. Ved mail og sms, får folk selv lov til at træffe valget. Så kommer man, fordi man virkelig vil. Til vores arrangement betød det, at stemningen var helt fantastisk,” fortæller Jette Møberg.

Nye ansigter
Gennem mail og sms fik Jette Møberg også kontakt til andre frivillige, end dem der altid stiller op:
”Mit bedste råd til andre, der skal rekruttere til lignende events er, at man skal spørge alle. Og spørg nogle andre, end dem I plejer. Man kan godt have en tendens til at ringe til dem, der altid laver det frivillige arbejde, for der ved man, at man får et positivt svar. Men der sidder mennesker rundt omkring, som egentlig gerne vil lave et stykke frivilligt arbejde, men som måske ikke vil være bekendt at komme og spørge”

Og Jette Møberg har også indtryk af, at de frivillige selv har været glade for at deltage:
”Når jeg bagefter møder mennesker i bybilledet, kommer de hen og siger: Tak for det og sig endelig til, hvis du skal bruge nogen en anden gang.”



Af Marie Tygesen, kommunikationskonsulent 

Sidst ændret: 20-08-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen