Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Fald i rygning fortsætter

Danskerne er godt i gang med at afvikle rygning. En tredjedel er nu eks-rygere, og på 10 år er der blevet næsten en halv million færre, der ryger. 24 procent af danskerne ryger stadig.

I løbet af 10 år er der sket en markant reduktion i danskernes rygning. I år 2000 var det 33 procent af de voksne danskere, der røg. I dag er det tal faldet til 24 procent, hvoraf de 20 procent ryger hver dag. Samtidig udgør den andel, der er holdt op med at ryge, nu 33 procent af voksenbefolkningen, hvilket er rekord. Det viser en ny stor undersøgelse om rygning, som Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Lungeforening står bag.

Organisationerne glæder sig over, at stadig flere danskere vælger at kvitte smøgerne. Halvanden million danskere er i dag eks-rygere, og 54 procent af dem, der stadigvæk ryger, har planer om at stoppe.

-Det er aldrig for sent at holde op med at ryge, og undersøgelsen viser da også, at der er mange, der først stopper i en moden alder. 28 procent stopper efter de er fyldt 50 år. For dem, der er lykkedes med at holde op med at ryge, svarer 79 procent, at de ikke benytte særlige hjælpemidler som nikotinprodukter eller rygestopkurser – den hjælp der var mest brugt, var støtte fra ægtefæller, venner og kolleger, siger forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse, Hans Storm.

Også voksne begynder at ryge
Og ligesom det aldrig er for sent at stoppe, er det desværre heller aldrig for sent at starte. En fjerdedel af dem, der ryger, var over 18 år, da de begyndte at ryge regelmæssigt:
Det er aldrig for sent at stoppe med at ryge, men desværre heller ikke for sent at begynde. Derfor skal der tænkes i forebyggelse og rygestop til alle aldersgrupper, mener Hans Storm.


-Det er altså en myte at tro, at det at begynde at ryge kun er et børne- og ungefænomen. Derfor skal vi også tænke på forebyggelse på uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser. En nem løsning kunne være helt at forbyde rygning i arbejdstiden, siger Hans Storm.

-Selv om det går den rigtige vej, er det immervæk en fjerdel af de voksne danskere, der stadigvæk ryger. Det tal skal ned, hvis vi skal gøre os håb om at leve lige så længe, som de gør i de lande, vi normalt sammenligner os med, fortsætter han.

Ifølge undersøgelsen støttes forslaget om at forbyde rygning i arbejdstiden af et flertal af befolkningen. 52 procent synes godt om forslaget, og 26 procent synes, at det er dårligt.


Undersøgelsen er gennemført af TNS Gallup A/S for Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Danmarks Lungeforening og Hjerteforeningen. 5016 har medvirket i undersøgelsen, der er repræsentativ på køn, alder, uddannelsesniveau og region i aldersgruppen +15 år. Data er indsamlet via internet i perioden 2. december til 15. december 2010.

Hjælp til rygestop:

73 procent af de tilbageværende rygere har prøvet at holde op, og at 54 procent af rygerne har planer om at stoppe. De kan få hjælp her:

Stoplinien – gratis rådgivning på tlf. 80313131 og via www.stoplinien.dk
Dit Digitale Rygestopprogram på nettet: www.ddsp.dk

Udviklingen i rygevaner:

2000: 30 procent daglig-rygere – 3 procent lejlighedsvise rygere – i alt 33 procent 

2005: 26 procent daglig-rygere – 2 procent lejlighedsvise rygere – i alt 28 procent 

2010: 20 procent daglig-rygere – 4 procent lejlighedsvise rygere – i alt 24 procent

Rygning og kræft
Bliv røgfri
 
Til top

Tilbage






Redaktion: Mai Brandi Ludvigsen

Sidst ændret: 30-12-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen