Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Opkvalificering af hjemmesygeplejen til at støtte alvorligt kræftramte familier |
|
Flere undersøgelser peger på, at hjemmesygeplejen bør opkvalificeres, så familier, som er ramt af alvorlig sygdom, får den støtte, de har behov for, så de i samspil med de professionelle kan håndtere deres problemer, og at unødige indlæggelser forebygges. Et forsøg i København og på Frederiksberg skulle gerne ende op med en opskrift på den ’rigtige’ hjælp og støtte, som ville kunne bruges i resten i landet. Kræftens Bekæmpelse støtter projektet med én million kroner.
Der findes flere og flere behandlingsmetoder, og det betyder, at alvorligt kræftsyge patienter nu lever længere med tiltagende flere og komplekse problemer. Rigtig mange uhelbredeligt syge kræftpatienter ønsker at leve og dø hjemme, men ikke så mange opnår det, fordi de gang på gang må genindlægges på hospitalet, og de når derfor måske slet ikke at få deres ønske opfyldt.
Desuden har de pårørende et kæmpe ansvar. Og forskning viser, at familier uanset socialgruppe har svært ved at klare opgaven med at passe en døende - både fysisk og psykisk i en sådan grad, at nogle f.eks. har svært ved at vende tilbage til hverdagen igen og passe sit job på grund af angst og stress.
Hvem kan løse de problemer? Forskningsleder Susan Rydahl Hansen fra Forskningsenheden for klinisk sygepleje, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital mener helt klart, at det er en opgave for hjemmesygeplejerskerne. Dette blandt andet fordi man i Region Hovedstaden har erfaret, at det kan være svært at få patientens praktiserende læge involveret. Ikke fordi de ikke vil, men fordi de har for travlt til hjemmebesøg, mens andre angiver, at de ikke har nok erfaring i at hjælpe og medicinere alvorligt syge. De fleste praktiserende læger er nemlig kun i kontakt med et til to uhelbredeligt syge årligt.
Hjemmesygeplejerskerne er yderst kompetente. Ingen tvivl om det. Men de skal blot opkvalificeres på dette specifikke felt, siger Susan Rydahl Hansen.
Hjemmesygeplejersker skal indtræde i familien
Susan Rydahl Hansen har netop modtaget én millioner kroner fra Komitéen for Psykosocial Kræftforskning under Kræftens Bekæmpelse til et lodtrækningsforsøg i Københavns- og Frederiksberg Kommuner.
Formålet er at udvikle og afprøve metoder således, at hjemmesygeplejerskerne indtræder i familierne i langt højere grad, således at de kan være med til at lindre den uhelbredeligt syges og familiens fysiske og psykosociale problemer, så den syge slipper for at blive indlagt gang på gang, og man dermed sikrer bedre livskvalitet i familien.
Når patienten udskrives fra sygehuset, kommer hjemmesygeplejersken hjem fem gange med tre ugers mellemrum for at afdække problemer og ressourcer både blandt den syge og de pårørende, hvorefter de sammen beslutter hvilke støtteforanstaltninger der skal i gang, forklarer Susan Rydahl.
Forsøg i fem lokalområder i København og på Frederiksberg
Susan Rydahl skal i gang med at uddanne tre til fire hjemmesygeplejersker fra hvert lokalområde i Københavns Kommune og Frederiksberg. De skal ikke være specialister i palliativ behandling (lindrende), men i den såkaldte basale indsats, hvor de uddannes til at identificere familiemedlemmernes fysiske og psykosociale problemer og ressourcer for derefter i samspil med familien at finde løsninger på problemerne.
Der skal indgå knap 700 patienter i forsøget, hvor halvdelen får suppleret de vanlige ordinerede ydelser fra hjemmesygeplejen med den ’mestrings- og familieorienterede’ indsats, mens kontrolgruppen alene modtager de ordinerede ydelser, som man får fra hjemmesygeplejerskerne i dag, som f.eks. består i sårpleje eller administration af medicin.
-Det, som det hele handler om, er, at den palliative indsats bliver af højeste faglige kvalitet, uanset hvor patienten ønsker at tilbringe sin sidste tid, siger Susan Rydahl Hansen.
Forsøget forventes afsluttet i 2014.
Til top
Tilbage
af informationsmedarbejder Jytte Dreier
Sidst ændret: 07-12-2010
Nøgleord på siden: