Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Få råd om patientsikkerhed på cancer.dk

Medicineringsfejl, falduheld og infektioner. Det er nogle af de fejl, man som patient kan risikere at opleve i sit kræftforløb. På Kræftens Bekæmpelses hjemmeside kan man nu finde råd til, hvordan man som patient eller pårørende kan bidrage til at styrke patientsikkerheden i eget sygdomsforløb.


Selvom personalet gør deres bedste for at sikre patienten behandling og pleje af højeste kvalitet, sker det indimellem, at noget ikke forløber planmæssigt, og at der sker fejl. Fejl og komplikationer i patientforløbet kaldes for utilsigtede hændelser. Utilsigtede hændelser opstår ikke pga. patientens sygdom, derimod er de et resultat af den måde, sundhedsvæsenet er indrettet på og af de meget komplicerede opgaver, der udføres.
Hver 5.-10. patient oplever fejl
Undersøgelser viser, at 10-20% af alle patienter, der udskrives fra et dansk sygehus, har oplevet fejl, eller har fået påført en skade, der ikke har noget med patientens sygdom at gøre.

”Nogle fejl får ikke betydning for kræftforløbet, men andre gange kan selv små afvigelser have alvorlige konsekvenser,” fortæller Henriette Lipczak, der er afdelingslæge og har arbejdet i Kvalitetsenheden i Kræftens Bekæmpelse siden 2009.
”Det er selvfølgelig sundhedspersonalets ansvar, at man som patient får en god behandling. Men som patient eller pårørende kan man ved at følge enkle, gode råd alligevel bidrage til at styrke patientsikkerheden,” siger hun.

Man kan selv gøre en forskel
Sig til, hvis din medicin eller en procedure på hospitalet ikke ser ud, som det plejer. Og spørg, hvis du er i tvivl om noget, har fået upræcise forklaringer eller modstridende råd. Det er nogle af de råd, patienter og pårørende kan finde på de nye sider om patientsikkerhed på cancer.dk. På siderne finder man også specifikke råd til nogle af de forskellige problemområder, kræftpatienter oftest oplever: medicineringsfejl, fald, tryksår og infektioner. Der er både råd beregnet til, når man er hos sin praktiserende læge, når man er indlagt, og når man er hjemme hos sig selv.

Læs mere om patientsikkerhed



Af Ida Nymand Ammundsen, projektmedarbejder

Sidst ændret: 06-08-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen