Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Billigere HPV-vaccine til unge kvinder

Kvinder over 26 år, som ikke er dækket af det forestående tilbud om gratis HPV-vaccine, har nu mulighed for at blive vaccineret billigere. GlaxoSmithKline har valgt at sætte prisen på deres HPV-vaccine ned med en tredjedel af prisen. Det er en god anledning til at overveje at blive vaccineret, mener Kræftens Bekæmpelse. Mange kvinder over 26 år vil nemlig stadigvæk have glæde af vaccinen, selv om de har haft deres seksuelle debut.

 

I løbet af 2012 vil alle kvinder op til 26 år kunne blive vaccineret gratis mod HPV. Men vaccinen kan stadigvæk være relevant, selv om man er over 26 år og for længst har debuteret seksuelt. For selv om det er bedst at blive vaccineret, inden man risikerer at blive smittet med HPV, så kan kvinder, der er seksuelt aktive, også have gavn af vaccinen.

Venter på gratis vaccine
Fra 2012 vil kvinder op til 26 år kunne blive vaccineret gratis mod HPV fra 2012. Den præcise dato kendes først, når alle detaljer i tilbuddet er udarbejdet. Det kan først ske, efter finansloven er vedtaget en gang i slutningen af januar.

Derfor er det en god nyhed, at det nu bliver knap så dyrt at beskytte sig mod livmoderhalskræft. Prisen for vaccinen Cervarix er i dag 3.450 kr., men sænkes til 2.310 kr. Dertil kommer eventuelt gebyr til den praktiserende læge. Der er altså ca. 1.100 kroner at spare.

Unge kvinder har også gavn af vaccine
Ifølge Iben Holten, der er overlæge i Kræftens Bekæmpelse, vil mange kvinder stadigvæk have glæde af vaccinen, selv om de har haft deres seksuelle debut. Men det er en individuel overvejelse.

Overlæge Iben Holten, Kræftens Bekæmpelse
”Det er svært at sætte firkantede regler for, hvem der har gavn af vaccinen, men det er især relevant for kvinder, som har skiftende seksuelle kontakter. Og selv om man er blevet smittet med det ene af de to typer virus, vil man stadig kunne opnå beskyttelse mod det andet,” siger hun.

De to HPV-typer, som vaccinen beskytter mod, er tilsammen skyld i 70 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Derfor er det stadigvæk vigtigt, at man også deltager i screening.

”Vaccinen er ingen garanti for, at man ikke kan få livmoderhalskræft, men det er en ekstra sikkerhed,” siger Iben Holten.

Der er to forskellige HPV-vacciner på markedet (Gardasil og Cervarix), som begge beskytter mod HPV 16 og HPV 18, der er skyld i 70 pct. af alle tilfælde af livmoderhalskræft. Gardasil beskytter også mod HPV 6 og HPV 11, som kan give kønsvorter.

 

 

 



.



Sidst ændret: 20-01-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen