Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

I Odense skal de nu selv betale rygepauser

Det er ikke kun de ansatte i Skat, der selv skal punge ud, når de tager en smøg i arbejdstiden. Det samme bliver nu tilfældet for de ansatte i Odense Kommune.

Det står klart, efter at byrådet har besluttet, at man ikke må ryge i arbejdstiden i kommunen. Ganske vist kan man lokalt beslutte, at der ikke skal være totalt rygeforbud i den pågældende afdeling.

Men uanset hvad, må der ikke bruges arbejdstid på at stille rygetrangen, og man skal derfor stemple sig ud, når man bruger tid på at tage en cigaret.

"Der er ingen tvivl om, at man skal flekse ud, hvis man vil ryge, og det i øvrigt ikke er tilladt på ens arbejdsområde. Det gælder også, hvis man vil ryge i frokostpausen," siger Karin Petersen, fællestillidsrepræsentant for de ansatte i hjemmeplejen.

Egentlig har det været sådan siden 2007, hvor byrådet vedtog, at kommunen er røgfri. Men politikken har kun været håndhævet over for nogle grupper, for eksempel HK'ere i forvaltningerne.

De har siden 2007 stemplet sig ud via kodesystemer, når de har skullet udenfor og ryge.

"Uanset om det lokalt besluttes, at der ikke er rygeforbud, skal den eksisterende rygepolitik overholdes. Det fremgår tydeligt af rygepolitikken, at man ikke må ryge i kommunale bygninger og ikke i arbejdstiden," lyder det i brevet.

"Uanset hvad der hidtil har været gældende praksis på en arbejdsplads skal rygepolitikken overholdes og al rygning foregå udenfor arbejdstiden," lyder det fortsat.

Det er til syvende og sidst de lokale ledelser, der afgør, om det overhovedet skal være muligt at ryge inden for deres område.


Sidst ændret: 20-01-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen