Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Kommuner slukker solariet

En trejdedel af kommunerne har taget den endelige beslutning om at slukke de kommunale solarier. En trejdedel huser fortsat solarier - og så er der dem der har aldrig haft nogle. Mange kommunerne er således tæt på regeringens mål i Kræftplan III – ingen solarier i de offentlige kommunale bygninger.

Der er en direkte sammenhæng mellem UV-stråling fra solarier og
Der findes ikke kommunale solarier i to tredjedele af de danske kommuner, viser ny opgørelse.
risikoen for at udvikle modermærkekræft. Den kendsgerning har fået de fleste danske kommuner til at nedlægge solarier i de offentlige bygninger, men i en tredjedel af landets kommuner tjenes der fortsat pengepå de sundhedsskadelige solarier.

Regeringen addresserer det kommunale ansvar
Med Kræftplan III opfordrer Regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne kommunerne til helt at fjerne muligheden for at benytte solarier i offentlige svømmehaller, idrætsanlæg og øvrige offentlige bygninger.

En ny opgørelse gennemført af Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne viser, at solarier debatteres i 15 kommuner, mens 12 kommuner endnu ikke har taget stilling.

Forhåbningen er, at de 27 kommuner, der enten debatterer eller ikke har taget stilling endnu, vil vælge at følge regeringens opfordring og bidrage til at forebygge Danmarks hyppigste kræftform, kræft i huden:

- Når vi nu ved, hvor farlige solarierne er, kan vi kun opfordre til, at kommunerne lukker dem hurtigst muligt. Det er jo kommunerne, der har ansvaret for borgernes sundhed, og derfor spiller de en central rolle i forebyggelsen af kræft i huden. I dag er der dobbelt så mange, som får stillet diagnosen kræft i huden som for 20 år siden, og den triste udvikling bør vendes – både af hensyn til den enkelte og dennes familie, men også for at begrænse samfundets stigende udgifter til behandling og opfølgning, siger Anja Philip, projektchef i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne.

Danmarks største byer går ind i kampen
København og Århus har allerede fjernet de kommunale solarier, og nu følger Danmarks fjerde største by, Aalborg, trop. Aalborg Kommune er en af de seks kommuner, der i år har valgt at slukke solarier på offentlige steder .

- Vi er i gang med at udarbejde en samlet solpolitik, der både rummer solbeskyttelse og forebyggelse af kræft i huden. En del handler derfor om at slukke for de kommunale solarier, men også at give solsikre rammer i institutioner og andre offentlige steder, siger rådmand Thomas Kastrup-Larsen, Udvalget for Sundhed og Bæredygtig Udvikling i Aalborg Kommune, og fortsætter:

- Der er sket en fordobling af antallet af tilfælde af kræft i huden, og vi er som kommune nødt til at handle for at bremse den negative udvikling. Og det er jo ikke ansvarligt, at kommunen tjener penge på noget, der gør borgerne syge. Selvom vi ikke har mulighed for at forbyde de private solarier, så sender vi, ved at slukke for kommunens solarier, et klart signal om, hvor skadeligt solariebrug er.
Lys grøn: Kommunen har indført forbud mod solarier for unge under 18
år i offentlige bygninger.
Mørk grøn: Kommunen har slukket solariet i offentlige bygninger.
Grå: Ingen solarier i kommunens offentlige bygninger.
Gul: Debat om at slukke solariet i kommunens offentlige bygninger.
Rød: Solarier i kommunens offentlige bygninger.

Sluk solariet
Til top
Tilbage


Af Line Rasmussen

Sidst ændret: 05-01-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen