Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Odense Dyrskue skruede ned for solen |
|
Bevæbnet med solhat, solcreme og solcykel gik frivillige fra Odense i midten af juni til kamp for bedre solbeskyttelse på Odense Dyrskue.
 |
| Solcremen var en eftertragtet vare på Dyrskuet i Odense. |
Tre dage i juni delte frivillige solformidlere fra Odense Lokalforening foldere og UV-følsomme perler og solcreme ud på det årlige dyrskue i Odense. Især solcremen var en eftertragtet vare.
”Rigtig mange kom hen til os, fordi de kom i tanke om, at de havde glemt solcremen, og oplevede vores stand som en god service,” siger Jonas Bak Weisenberg, der var med alle tre dage.
Han er nyt bestyrelsesmedlem i Odense Lokalforening, og dyrskuet var hans første frivillige opgave for Kræftens Bekæmpelses solkampagne. Og den gik over al forventning.
”Vi er udstyret med gode materialer, og fakta på især solområdet er nemme at formidle. 1 ud af 11 danskere udvikler kræft i huden. Man kan derfor hurtigt tælle de første 50 personer, der er i risikogruppen, på så stor en plads som dyrskuet,” siger han.
Ifølge Jonas Bak Weisenberg havde forældre husket at smøre deres børn, men ikke sig selv ind.
”Mange af dem havde ikke bare glemt det, men fravalgt det. De vil jo gerne være brune, men glemmer ofte deres rolle som forbillede for børnene.”
En sommer fyldt med events
Sommeren er højsæson for Solkampagnen, og der er masser af events over hele landet, hvor man kan hjælpe danskerne med at blive mere solsikre. Læs mere om Solkampagnen og sommerens events på
www.skrunedforsolen.dk.
Af Daniel Lundgren Jørgensen, studentermedhjælper
Sidst ændret: 24-06-2011
Nøgleord på siden: