En bakke pommes frites med remoulade giver ikke energi hele vejen igennem en hård håndboldkamp, og hverken hot dogs, slushice eller cowboytoasts hører hjemme i en sund kost. Alligevel er det ofte det, der står på menuen, hvis man går i hallens cafeteria for at lade op efter træning eller mellem kampene.
Det vil en række organisationer nu lave om på. Et nyt projekt, Sundere mad i idrætslivet, samler erfaring og ekspertise indenfor kost, forebyggelse og drift og ledelse af idrætsfaciliteter for at skabe en ny national dagsorden for sund madkultur i idrætslivet.
Mange tror ikke, det kan betale sig at sælge sund mad Kræftens Bekæmpelse deltager blandt andet med erfaringer fra et langt mindre projekt; Mad i Bevægelse, som viste, at det kan lade sig gøre – om end med besvær – at få sundere mad ind i hallerne. Eksempelvis har enkelte kommuner taget beslutning om, at der skal serveres sund mad i deres idrætsfaciliteter.
”Erfaringerne var, at når idrætsforeningerne henvendte sig til cafeteriet og spurgte, om der ikke kunne laves en sundere madordning, så svarede forpagteren ofte at de skal tjene penge, og at de ikke kunne tjene penge på sund mad,” fortæller Simon Rask, seniorprojektleder i Kræftens Bekæmpelse.
Halcafeteriaet skal gøres mere indbydende
Derfor er formålet med projekt Sundere mad i idrætslivet at skabe et helt nyt koncept for, hvordan et halcafeteria kan være: Lyst, indbydende, hyggeligt og selvfølgelig først og fremmest med sund og lækker mad.
”Det handler ikke kun om at stille skrællede gulerødder frem, men om at lave et samlet koncept, der betyder, at maden smager godt, at den er sund, og at det er rart og indbydende lokaler, man har lyst til at være i efter træning eller kamp. På den måde bliver idrætshallen det sunde samlingssted – også når pulsen er dalet igen,” siger Simon Rask.
Sund mad i idrætshallen skal gøres synlig Projektet er et samarbejde mellem DGI-huse og haller, Fødevarestyrelsen, Kræftens Bekæmpelse, Københavns Madhus, Halinspektørforeningen og Nordea-fonden, der støtter projektet med 5,34 millioner af et budget på i alt 10,4 millioner kroner.
Fem idrætshaller skal gøres til kulinariske fyrtårne, der skal være med til at sætte de helt nye standarder for arbejdet med sund mad i idrætten. Derudover skal 25 andre haller rådgives til at servere sund mad. Målet er, at mindst 75 andre idrætsfaciliteter skal gå i gang med at arbejde med sund mad. På den måde skulle det stå klart for endnu flere, at sund mad i hallen kan lade sig gøre.
Mange vil gerne undvære fastfood i hallerne
En undersøgelse fra Region Hovedstaden viser, at danskerne er klar til at spise mere sundt i hallerne. 59 pct. af borgerne ønsker, at der ikke sælges fastfood i sportshaller og idrætsklubber. 33 pct. mener, at slik og chokolade skal forbydes i hallerne.
En undersøgelse offentliggjort i Samvirke i marts 2011 viste, at pølser, chips og pommes frites i dag er på menuen i hhv. 86, 84 og 95 pct. af idrætshallerne. Undersøgelsen viste også, at 63 pct. af halinspektørerne mener, at det er svært at fremme sund mad.