Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Trucker-arme kan give hudkræft |
|
At køre bil med åben siderude øger risikoen for hudkræft, viser en undersøgelse af 85.000 kræftpatienter.
 |
| Armen i karmen og så af sted. Men pas på. At køre bil med åben siderude kan øge risikoen for hudkræft. |
Ned med vinduet, ud med armen og bilen i 1. gear. Det er ikke kun et middel til at få kørelæreren op i det røde felt. Det øger faktisk også risikoen for at pådrage sig hudkræft.
Det viser en amerikansk undersøgelse, der er offentliggjort i Journal of the American Academy of Dermatology, skriver Jyllands-Posten.
Forskerne har gennemgået 85.000 tilfælde af hudkræft, og en af konklusionerne er bl.a., at der er flere tilfælde af hudkræft på venstre arm og venstre side af ansigtet. En tilsvarende undersøgelse fra Australien, hvor der køres i venstre side af vejen, viste flere tilfælde på højre arm og højre side af ansigtet.
Mere UV-stråling
Forskerne understreger dog, at de behandlede data ikke har indeholdt oplysninger om personernes kørevaner. Men forskerne er overbeviste om, at påvirkningen af UVstråling under bilkørsel er en medvirkende faktor til udviklingen af hudkræft på især armene.
På baggrund af undersøgelsen råder forskerne derfor bilister til at køre med vinduerne lukket - eller helst med lange ærmer. Bilruderne stopper nemlig ikke al UVstråling.
Af Rebecca Vang, kommunikationskonsulent
Sidst ændret: 05-08-2011
Nøgleord på siden: