Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

20 komikere samler 1,2 mio. ind til kræftsagen

Det er sundt at grine. Det vidner Comedy Aid om, der for tredje gang løb af stabelen mellem jul og nytår. Her stillede 20 af landets bedste komikere op og kastede punchlines ud over scenekanten til fordel for Kræftens Bekæmpelses arbejde for børn og unge med kræft tæt inde på livet.

 
Comedy Aid 2011 satte med Carsten Bang og Geo som værter fokus på kræft, uden at humoren blev sat over styr. Geo fik selv konstateret testikelkræft i oktober, men er blevet opereret og erklæret rask. Geos forløb betød, at komikerne ikke havde den berøringsangst i forhold til kræft, som man ellers tit støder på.

Salen bragede således af grin, da Bang og Geo brød ud i en Nik og Jay-parodi med titlen ”En kugl´ tilbage”, og Geo fortalte, at ’Klunkefeen’ havde hentet hans bortopererede testikel og lagt en femmer under hovedpuden i stedet.

1,2 million kr. til arbejdet med børn og unge
Comedy Aid 2011 har givet omkring 1,2 mio. kr. Med de to foregående års overskud på 2,4 mio. kr. har Comedy Aid i alt bidraget til kræftsagen med mere end 3,6 mio. kr.

”Det er af stor betydning for Kræftens Bekæmpelse at få denne store økonomiske håndsrækning. Samtidig får vi budskabet om, at kræft skal bekæmpes ud til en yngre målgruppe på en dejlig afslappet og sjov måde. Vi er dybt taknemlige for, at komikerne vil bruge 4 dage på at stille gratis op for kampen mod kræft,” siger Majken Samsøe Moghaddas fra Kræftens Bekæmpelse.

På vej mod 20-års jubilæum
Det er 19. gang, at landets bedste stand-up’pere har brugt juleferien på et velgørenhedsshow, og tredje gang det sker til fordel for Kræftens Bekæmpelse under navnet Comedy Aid. I år var der shows i Sønderborg, Aarhus og København.

Showet bliver sendt på TV2 Zulu d. 6. februar kl.22.20.



 



Sidst ændret: 20-01-2012


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen