Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Frivillige i Sæby modtager sundhedspris |
|
De frivillige fra Kræftens Bekæmpelse, der hver tirsdag servicerer nuværende og tidligere kræftpatienter i Sæby i sundhed i bevægelse, blev af brugerne indstillet til Frederikshavn kommune`s sundhedspris 2010.
Formand for Frederikshavn lokalforening, Jane Siim fortæller: "Ved en lille højtidelighed arrangeret af kommunen i Det Musiske Hus, blev vi udtrukket som vindere af prisen. Med prisen følger en check på kr. 10.000. Det er en stor glæde at blive påskønnet på så fornem vis".
De 6 vindere fandt i fællesskab ud af, at pengene skulle bruges til en stor forkælelsesdag for brugere og frivillige.
Der var ikke langt fra tanke til handling. I samlet flok mødte 24 personer op på hotel Viking en tirsdag kl. 13. Her fik alle udleveret badekåber,håndklæder og ”futter”. Derefter var der dømt nydelse af højeste karakter. Der blev svømmet både ude og inde. Der blev givet fodmassage og kroppen og ansigt blev peelet. Der belv sluttet af med ”mudder” på krop og i ansigt. Det var godt, at man kunne kende hinanden på badetøjet.
Iført badekåber sad alle 24 deltagere og nød kaffe og kage i Hotel Vikings café. Et herligt syn. Men tiden skulle ikke bruges i caféen. Alle måtte i gang igen. Cykler og diverse redskaber blev derefter benyttet.
Dagen sluttede med en lækker middag. Da klokken var 19.30 meldte trætheden sig over hele ”linien”. Alle var trætte efter en super dejlig afslapningsdag.
Jane Siim vil gerne rette en stor tak til brugerne, som indstillede de frivilige til sundhedsprisen, og var med til at gøre en så dejlig dag til virkelighed. Der skal også lyde en stor tak til Hotel Viking for stor forståelse og medvirken til, at dagen blev uforglemmelig.
Indsendt af Jane Siim, formand for Frederikshavn lokalforening
Sidst ændret: 15-04-2011
Nøgleord på siden: