Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Frivillige over målstregen |
|
- en fejring af frivilligheden Mandag den 30. maj kl. 17.00-21.00 på Aalborg Travbane
I anledning af EU’s frivilligår indbyder De Frivilliges Hus alle Aalborgs sociale foreninger og deres mange frivillige til et festligt arrangement på Aalborg Travbane mandag d. 30. maj kl. 17.00-21.00.
På denne festlige aften vil der ud over de almindelige travløb blive afviklet to foreningstravløb, hvor 14 af Aalborgs sociale foreninger vil køre mod hinanden i to Pony-travløb.
Kræftens Bekæmpelse deltager i travløbet, og vi håber, at mange vil heppe på vores hest med kusk Mathilde Nielsen, der er gruppeleder på Kræftrådgivningen.
Programmet for aftenen indeholder bl.a. et kort oplæg af AaB’s målmand Karim Zaza, der er ambassadør for Børns Voksenvenner, og en introduktion til travløb ved Ernst Trillingsgaard, der er direktør for Aalborg Kongres- og Kulturcenter og selv er travløbs-entusiast.
De 14 foreninger, der har en kusk med, har også mulighed for at lave en lille stand med oplysningsmateriale m.v.
De Frivilliges Hus håber, at mange frivillige sociale foreninger og deres frivillige vil møde op til en sjov aften på travbanen, og man opfordrer alle til at møde festligt påklædt, gerne med hat, og der vil være en præmie til den flotteste hat.
Indsendt af Tove Pedersen, Hals Lokalforening
Sidst ændret: 27-05-2011
Nøgleord på siden: