Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Et ældre ægtepar donerede for tre år siden deres gård og 120 tønder land nord for Ikast til Kræftens Bekæmpelse. I dag tager et nyrenoveret ”Ruskjærholm” imod kræftpatienter to gange om ugen, og flere er på vej. Men kun på grund af et par lokale ildsjæle fra Kræftens Bekæmpelse, der har skabt et center for til rekreation, genoptræning og fysisk aktivitet.
En dag i 2008 fik formand for Ikast-Brande Lokalforening, Henning Busk, et anderledes telefonopkald.
”Goddag, jeg heder Anna Bach. Du kender mig ikke, men jeg ved, hvem du er. Min mand og jeg vil gerne donere vores gård Ruskjærholm til kræftpatienter. Vil du snakke med os om, hvordan vi kan gøre det?”
Nogenlunde sådan sagde kvindestemmen i den anden ende af røret. Henning Busk var målløs og fik hurtigt arrangeret et møde med Anna Bach og hendes mand Hans. Han satte sig ind i bilen og kørte ud til gården, der ligger på den ret flade Karup Hedeslette, 10 kilometer nord for Ikast. Herude klarer naturen sig ganske glimrende uden menneskets indgriben. Nu var gården blevet for stor for det ældre ægtepar, og derfor havde de fået en ide: Gården kunne blive et hospice eller et sted for rehabilitering af kræftpatienter.

”Som Hans Bach sagde til mig, da jeg kom ud til dem: Vi ved ikke, hvad vi skal bruge pengene fra salget til. Vi har boet her i 40 år, men har ingen arvinger, så I skal have det,” fortæller Henning Busk om det nøjsomme ægtepar, der i dag bor i en ældrebolig i Ikast og interesseret følger med i ombygningen af deres livsværk.
Landbrugsjord med potentiale
Ruskjærholm er ikke nogen almindelig gård. Der er 120 tønder god landbrugsjord til, staldbygninger og et stuehus. Det var med andre ord en kæmpe gave til flere millioner. Men også en gave, der krævede tilladelser, knofedt og hårdt arbejde, før kræftpatienter og deres pårørende ville kunne få noget ud af det.
”Allerede første gang jeg besøgte stedet, kunne jeg se muligheder i det. Naturen er pragtfuld, og især i forhold til vores fokus på krop og kræft var der muligheder. Men der var også virkelig meget der skulle gøres,” fortæller Henning Busk, der er tidligere skoleinspektør.
I dag er stuehuset renoveret, og Ruskjærholm er indviet. To gange om ugen får stedet besøg af kræftpatienter, der er med i rehabiliteringsforløbet ”Tag fat om livet”, som Ikast-Brande Kommune arrangerer i samarbejde med lokalforeningen. Og kalenderen for de næste mange måneder er langsomt ved at være fyldt.
Af Rebecca Vang, kommunikationskonsulent
Sidst ændret: 30-09-2011
Nøgleord på siden: