Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Rigtig mange strikker til Lyserød Lørdag |
|
De første 1100 nøgler garn er solgt, og de første cirka 200 meter færdigt strik er klart til at blive sendt videre til sammensyning. Skive og omegn er i fuld gang med forberedelserne til Lyserød Lørdag, og målet er at strikke en stor lyserød sløjfe til rådhuset.
Nørregades Varehus i Skive har sammen med Skive City Forening engageret sig i Støt Brysterne.
”Flere virksomheder og butikker har købt garnnøgler, som de lægger frem i frokoststuen, så personalet kan sidde og strikke. Og mange kommer ind i butikken og lægger penge for nogle garnnøgler, og så kommer der andre, der får det sponsor-garn med for at strikke," fortæller Else Arent fra Nørregades Varehus.
Hun fortæller også, at foreløbigt seks personer har meldt sig som frivillige og strikker for andre.
”Det er hele egnen, der engagerer sig i det her. Tænk at man kan få en hel egn til at stå sammen om at strikke en lyserød sløjfe. Jeg håber, vi efterfølgende kan stå sammen om at handle mere lokalt og købe lokale produkter,” siger Else Arent.
De mange stykker lyserødt strik skal senere på måneden syes sammen til ét langt stykke, der skal bindes som en sløjfe rundt om det gamle rådhus midt i Skive.
Og det kan blive et interessant mønster, der kommer til at udgøre sløjfen, for folk er meget kreative, fortæller Else Arnt.
”Nogle laver de fineste mønstre, og en har lavet et par bryster. Hun kom ind for at finde et par lyserøde knapper, fordi hun syntes, der skulle dutter på,” fortæller Else Arent.
Nøgleord på siden: