Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Sådan får du flere frivillige

 

Her får du en række gode råd til, hvordan du får flere frivillige. Det kan være til kræftrådgivningerne, til lokalforeningen eller til forebyggelsesarrangementer.

Husk at der er rigtig mange der gerne vil arbejde frivilligt – men de skal spørges først.  Og der skal være opgaver til dem, når de melder sig.

 

Gode råd til at få flere frivillige

  • Brug dit netværk. Spørg dem du allerede kender. Ikke kun i den nærmeste omgangskreds, men også forretningsfolk som er gået på pension, studerende på skoler i nærheden og indsamlere fra landsindsamlingen der har vist interesse for arbejdet.
    Du kan enten ringe eller skrive til dem og fortælle lidt om det frivillige arbejde. Det kan være en god idé at opfordre dem til at deltage i en aktivitet eller et bestyrelsesmøde, så de kan få et indtryk af, hvad lokalforeningen arbejder med.

  • Annoncér i avisen og skriv artikler om det, I laver. Lokalaviser er et af de bedste medier at annoncere lokale aktiviteter, og det kan også bruges som en måde at rekruttere nye medlemmer. Det koster penge at få en annonce i. Man kan prøve at få journalisten til at skrive lidt om foreningens arbejde og nævne, at I søger folk, eller man kan prøve at få en annonce sponseret.

  • Hold hverve-arrangementer. En anden mulighed er at holde møder, foredrag, kurser eller caféer med henblik på at hverve nye medlemmer. Det kan f.eks. være et foredrag, hvor I inviterer en person til at komme og fortælle om kræftsygdomme, om foreningsarbejdet, om kost, eller andre relevante emner. Efterfølgende snakker I med de fremmødte og fortæller dem lidt om det frivillige arbejde, og opfordrer dem til at deltage.

  • Lav jobopslag. I kan forsøge jer med plakater, hvor folk opfordres til at komme og være med i arbejdet. Plakaterne kan sættes op i lokale butikker, apoteket, biblioteket og evt. i lægens venteværelse.

  • Søg via www.cancer.dk
    Man kan også søge nye frivillige på vores hjemmeside. Kontakt landskontoret, hvis I vil søge nye medlemmer via hjemmesiden.

  • På hjemmesiden http://www.frivilligjob.dk/ kan frivillige foreninger annoncere efter frivillig arbejdskraft. Det kan være til enkeltstående arrangementer eller til mere fast bestyrelsesarbejde. Erfaringen er, at jo mere konkret en opgave, man søger frivillige til, desto nemmere er det at få fat på folk.
    På hjemmesiden er der en fin instruktion til hvordan man opretter en annonce og forslag til, hvordan en god annonce formuleres.


Når de nye frivillige er der
Ikke alle frivillige har lyst til at sidde i en bestyrelse. Når den nye frivillige har meldt sig, så tag som det første en snak med ham eller hende om, hvad vedkommende har lyst til. Og hav så en ordentlig introduktion klar til dem, så de føler sig velkomne og trygge i den nye opgave.

Det kan for eksempel være en god idé at starte med at diskutere i bestyrelsen, hvad man vil bruge de nye medlemmer til, og hvordan man vil modtage dem. Dernæst kan man evt. udpege en eller to personer, som får ansvar for opgaven og dermed anerkende, at det er en opgave i sig selv at få nye folk med i lokalforeningens arbejde.

Til top

Tilbage



Enheden for kvalificering af frivillige

Tlf: 35 25 79 70

Mail:kvalificeringsenheden@cancer.dk

Sidst ændret: 15-07-2010


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen