Sitemap
Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Kræftens Bekæmpelses frivillighedspolitik

 


På denne side kan du læse mere om vores frivillighedspolitik. Den gælder for alle frivillige, som støtter Kræftens Bekæmpelse og for alle medarbejdere.


Værdigrundlag
Det frivillige arbejde i Kræftens Bekæmpelse hviler på værdierne fællesskab, troværdighed, demokrati, ansvar, åbenhed og glæde. Den enkelte frivillige tillægges selvstændighed, kompetence og ansvar.

I Kræftens Bekæmpelses frivillige arbejde er der plads til forskellighed, og gennem debat og dialog styrkes arbejdet under hensyntagen til mangfoldigheden i opgaverne. Der er plads til alle, der vil yde en indsats for Kræftens Bekæmpelse. Visse aktiviteter kræver dog særlige kvalifikationer.

Kræftens Bekæmpelses frivillige løser store opgaver, hvor mange mennesker er deltagere. Det stiller krav om at løse opgaverne under hensyntagen til de mennesker, vi kommer i kontakt med. Alle, der deltager i Kræftens Bekæmpelses arrangementer og tilbud eller handler i foreningens butikker, er velkomne. Enhver vil blive mødt med åbenhed og respekt. Der lægges vægt på at tilbyde en tryg atmosfære, hvor alle kan komme til orde. Kræftens Bekæmpelses frivillige har tavshedspligt.


Kvalitet, troværdighed og engagement

Kræftens Bekæmpelse ønsker, at de

I Kræftens Bekæmpelse har vi lavet en frivilligpolitik. Den gælder for alle frivillige.
frivillige tilbud og aktiviteter er præget af kvalitet, troværdighed og engagement. Som fast tilknyttet frivillig skal man derfor kende til Kræftens Bekæmpelses organisation og målsætning, hvorfor det forventes, at alle frivillige, der påtager sig et tillidshverv, er medlem af foreningen.

Desuden skal man gennem deltagelse i kurser sikre sig de fornødne kvalifikationer til at varetage den opgave, man har påtaget sig.

Foruden visse obligatoriske kurser for de frivillige, der skal arbejde i patientstøttearbejdet, kan de frivillige forvente løbende at modtage kurser/tilbud med relevant, aktuelt og professionelt indhold. Desuden tilbydes møder med information om relevante emner for det frivillige arbejde og med mulighed for at møde andre frivillige. Alle kurser og møder skal så vidt muligt tilbydes lokalt af hensyn til de frivilliges arbejdstid og øvrige private aktiviteter.


Opgaver og råderum
Når man har meldt sig som frivillig, er der inden for alle områder en række bundne opgaver, og der er derfor en forventning om, at den frivillige deltager aktivt i disse. Herudover har man som frivillig et stort råderum for selvstændige beslutninger og opgaver. Ideer til frivilligt arbejde kan opstå hos de frivillige selv, men også i forbindelse med foreningens aktiviteter. Der er valgfrihed i forhold til de opgaver, der ligger ud over de aftalte.

Den, der tager initiativet til en opgave, har ansvaret for, at der er en løbende dialog mellem frivillige og ansatte, når opgaven planlægges og tilrettelægges. Dette skal sikre, at der er klarhed over opgavens indhold og omfang, samt at den passer til de muligheder, de frivillige har. Af disse kan nævnes tid, overskud og personlig motivation samt lokalt kendskab og forankring.

Opgaverne skal planlægges under hensyn til, at de skal udføres i de frivilliges fritid, og opgaverne skal have en karakter, så det er realistisk for frivillige at udføre dem. Da mange frivillige har samarbejde med flere afdelinger er det vigtigt, at der er et godt og smidigt samarbejde i foreningen.


Et fælles mål
Nøgleordet er samarbejde. Den frivillige indsats styrkes gennem de ressourcer, foreningen råder over. Det er på den ene side en stor gruppe mennesker, som vederlagsfrit stiller deres tid, overskud og viden til rådighed for opfyldelsen af foreningens mål. På den anden side stiller foreningen informationer, materialer, økonomi og viden til rådighed.

Et godt samarbejde hviler på gensidig respekt og viden om hinandens arbejdsopgaver gennem kontakt og dialog mellem frivillige og ansatte. I samme forbindelse er det vigtigt, at der er nogle klare aftaler omkring orientering og tilbagemelding mellem parterne.
Konflikter skal søges løst lokalt. Hvis der er problemer i en gruppe af frivillige, kan en ansat eventuelt træde til, og hvis der er konflikter mellem en frivillig og en ansat, må problemet først forsøges løst der, før ledelsen inddrages.

Frivillige, der ikke ønsker at efterleve Kræftens Bekæmpelses regler og politikker, kan ikke fortsætte som frivillige i foreningen. Hvis den frivillige er medlem af en bestyrelse, følges det demokratiske valgsystem. Ved anden afvikling søges en mindelig løsning eventuelt med hjælp fra en ansat.

Det frivillige arbejde skal ikke koste den frivillige penge, og man kan vælge at få refunderet sine udgifter efter fastlagte regler.


Synlighed og inspiration

De frivilliges opgaver er meget forskellige, men er alle af stor betydning for foreningen. At Kræftens Bekæmpelse skaber størst mulig synlighed om lokale aktiviteter gennem egne medier er en selvfølge, og den frivillige indsats skal derfor være synlig i hele organisationen, såvel i dagligdagen som i årsberetninger, pjecer, foldere og i kommunikationsstrategier.

Mange frivillige arbejder langt fra landskontor eller kræftrådgivninger, og alle arbejder som udgangspunkt meget selvstændigt. Det er et fælles ansvar, at frivillige inden for alle områder har nem og overskuelig adgang til informationer om for eksempel nyheder inden for kræftområdet, aktiviteter landet over og Kræftens Bekæmpelses materialer. Til gensidig inspiration bruges Kræftens Bekæmpelses medier aktivt i forhold til det frivillige arbejde.


Til top

Tilbage



 

Sidst ændret: 25-05-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinjen

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen