Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
 |
| Som patientstøttefrivillig kan du blandt andet blive tilknyttet en kræftpatient og hjælpe med stort og småt i hverdagen. |
Som frivillig i Patientstøtteafdelingen kan du hjælpe kræftpatienter og deres pårørende.
Patientstøtteafdelingen tilbyder rådgivning og støtte, så kræftpatienter og pårørende, på trods af alvorlig sygdom, får mest mulig kvalitet i livet. Kræftens Bekæmpelse har eksempelvis kræftrådgivninger forskellige steder i landet, hvor man kan få personlig rådgivning både som pårørende eller patient.
Bliv frivillig
Alle kræftrådgivninger har frivillige tilknyttet. Som frivillig kan man for eksempel tilbyde personlige samtaler, lede en gruppe for voksne eller børn, komme på besøg i hjemmet eller holde foredrag på uddannelsesinstitutioner og i andre forsamlinger.
Alle starter det frivillige arbejde med et basiskursus, hvor man bliver undervist i at være frivillig i Kræftens Bekæmpelse.
Nogle frivillige har en professionel baggrund som f.eks. sygeplejerske, pædagog eller psykoterapeut. Andre trækker på deres personlige erfaringer med kræft måske som patient eller pårørende.
Hvis du kunne tænke dig at blive frivillig eller høre mere om, hvad det frivillige arbejde indebærer, er du meget velkommen til at kontakte din nærmeste kræftrådgivning.
Find din nærmeste kræftrådgivning
Tilbage
Nøgleord på siden: