Hvordan foregår lodtrækningen |
|
Lodtrækningen
Ifølge dansk lovgivning er Notarius Publicus ansvarlig for lodtrækninger i Kræftens Bekæmpelses lotterier. Hvert lotteri omfatter en Mellemtrækning og en Hovedtrækning. 2 gange om året gennemføres tillige en Bonustrækning og en Særtrækning. Disse trækninger gennemføres uafhængigt af hinanden. Efter dansk sædvane gennemføres en enkelt lodtrækning således, at der først trækkes de største gevinster, dernæst de næst største, og sådan fremdeles. Til sidst trækkes de mindste gevinster. Et lod, der udtrækkes, indgår ikke i lodtrækningen af de efterfølgende gevinster i en den samme lodtrækning.
Denne danske trækningsprocedure ændrer ikke ved det forhold, at uanset hvor i trækningsforløbet vi er, så vil alle spillere have samme sandsynlighed for at få en gevinst, en sandsynlighed, som er den samme både før og under en trækning.
Kræftens Bekæmpelses lotterier omfatter et stort antal gevinster. For eksempel er der mere end 2.000 gevinster i hver Hovedtrækning. Og alle vindere får direkte besked om deres gevinst.
Tilbage
Af civilingeniør, Lic.tech Jørgen Nygaard.
Sidst ændret: 27-04-2010